Pinligt: Slidt Kim Larsen saboteret

7000 i Ringsted knevrede store dele af nationalskjaldens småkedelige koncert i stykker

Det gik ikke synderligt godt, da 71-årige Kim Larsen optrådte i idylliske Lystanlægget. Foto: Per Lange
Det gik ikke synderligt godt, da 71-årige Kim Larsen optrådte i idylliske Lystanlægget. Foto: Per Lange

Kim Larsen & Kjukken, Lystanlægget, Ringsted, fredag 2. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Kim Larsen er ikke begyndt at spille freejazz. Eller dødsmetal. Eller strækmarchtechno.

Han lyder stadig som sig selv.

Se også: Larsen skuffer tusindvis af fans

Spillemanden har gode dage og dage, der ikke er gode, og han havde en af sidstnævnte, da hans nyligt startede sommerturné fredag nåede til Ringsted.

7000 havde betalt 400 kroner i forsalg eller 500 i døren for at opleve nationalhelten i Lystanlægget, hvor de fleste snakkede med naboen, som var de til den årlige gadefest.

Tam trummerum
Balladen ’Kom igen’ blev overdøvet af pludren, og tilsat en hel del sarkasme introducerede Larsen ’Se din by fra tårnets top’ med ordene:

- Den her er god at knevre til!  

Det hørte de nok heller ikke.

Veteranen gjorde dog ikke meget for at få publikum til at holde kæft og synge med.

Publikum i Ringsted lod sig generelt ikke forstyrre af legenden på scenen. Foto: Per Lange
Publikum i Ringsted lod sig generelt ikke forstyrre af legenden på scenen. Foto: Per Lange

Størstedelen af sangene i seancens to sæt var halvsjaskede og halvhjertede, og man savnede gnist i den lidt hyggelige, men også meget harmløse og tamme trummerum.

- Velsignet er den, der sætter sig ned! sagde Larsen, som han siger hver gang, han går på scenen med sin stok og tager plads på sin trone.

Han er kongen af dansk musik, men det er på baggrund af fordums bedrifter.

Forudsigelig affære
Larsens aktuelle album, ’Øst for Vesterled’, er hverken særligt godt eller særligt populært for nationalheltens standard, og forsamlingen modtog en håndfuld nye sange som om, nogen lige havde fortalt dem, at pladsen var løbet tør for fadøl.

Se også: Kim Larsen lider markant nederlag

Inden en veloplagt version af ’Jutlandia’ lød det fyndigt fra umiskendeligt flabede Larsen:

- Her kommer en sang… Bare rolig, den er ikke ny!

Under ’Haveje’ ændrede Larsen demonstrativt ’negerdistrikt’ til ’afroamerikanerdistrikt’, men ellers var det en forudsigelig affære, og han holdt fast på ’negercigar i ’Sømand ombord’. 

Røget tobaksfabrik
Den 71-årige københavner sang solidt, når man tænker på, han har røget en tobaksfabrik, og det måske var hans koncert nummer 1378.

Og selv på en sløj aften med et på grænsen til uværdigt publikum er der grænser for, hvor galt det kan gå, når man har Larsens repertoire.

Se også: Dårligt nyt fra Kim Larsen

Han rullede klassikerne ud mod slut, og ’This Is My Life’, ’Midt om natten’, ’Kvinde min’ og ikke mindst ’Rabalderstræde’ satte omsider gang i gadefesten.

Men det var alt for sent til at redde bare endnu et par timer med Larsen, der var lige til glemmebogen.

På søndag underholder Kim Larsen & Kjukken i Søndermarken i København. Foto: Per Lange
På søndag underholder Kim Larsen & Kjukken i Søndermarken i København. Foto: Per Lange

Sætliste

1. Haveje

2. Strengelegen

3. Dagen før

4. Uma na na

5. Kom igen

6. Vinternat

7. Christianshavns kanal

8. Fru Sauterne

9. Moder Jord

10. Jyllingevej

11. De smukke unge mennesker

12. Sømand ombord

13. Se din by fra tårnets top

14. Det bedste til mig og mine venner

(pause)

15. Længes hjem

16. All the Things We Said

17. Byens hotel

18. Sirenesangen

19. Fri som en fugl

20. Køb bananer

21. Perron Gare du Nord

22. Nostalgi

23. Jutlandia

24. This Is My Life

25. Susan Himmelblå

26. Rabalderstræde

27. Midt om natten

Ekstranumre

28. Kvinde min

29. Langebro

1 af 14 Foto: Per Lange
2 af 14 Foto: Per Lange
3 af 14 Foto: Per Lange
4 af 14 Foto: Per Lange
5 af 14 Foto: Per Lange
6 af 14 Foto: Per Lange
7 af 14 Foto: Per Lange
8 af 14 Foto: Per Lange
9 af 14 Foto: Per Lange
10 af 14 Foto: Per Lange
11 af 14 Foto: Per Lange
12 af 14 Foto: Per Lange
13 af 14 Foto: Per Lange
14 af 14 Det gik ikke synderligt godt, da 71-årige Kim Larsen optrådte i idylliske Lystanlægget. Foto: Per Lange
224 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.High Command: 'Beyond the Wall of Desolation' (Southern Lord-album/Ude 27. september)
2.Charley Crockett: 'The Valley' (Son of Davy-album/Ude 20. september)
3.North Mississippi Allstars: 'Up and Rolling' (New West-album/Ude 4. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere