Marvelous Mosell er kort sagt svær at stå for. Og svær at holde ud i længden.
Rapklovnen har fået et gedigent gennembrud med efterårets veldrejede debutalbum, ’Magisk Mytisk Mageløs’, som tilsat kreativitet og kærlighed både parodierer og hylder den bralrende lyd af struttende hiphop fra 1980’erne.
Sabotage! Legende svigter festival
Pladen er produceret af kapaciteten Tue Track fra Malk de Koijn og meget andet godt, og beatmageren stod også bag Mosell alias Morten Sell, da han indtog NorthSide tidligt lørdag aften, hvor uforpligtende underholdning lige var noget for publikum - det er det faktisk altid.
Spasmagerens gakkede og meget gimmickprægede facon fremstod dog ret hurtigt triviel, selvom han spjættede for sagen i en grad, så han havde godt brug for sit pandebånd.
Legende om dansk publikum: Pussies!
Musikalsk savnede sættet overskud og bund, men Mosell og Track alias Anders Brixen Kristiansen fik smilene frem med herlige replikker mellem numrene, der nærmest er cirkusnumre og slapstick på slap line.
Sjovt i 15 minutter. Småkedeligt i 65.