Da Led Zeppelin blev gendannet for en aften i 2007, var der angiveligt 20 millioner fans, der forsøgte at få billet. 19.982.000 kom ikke ind i The O2 Arena i London, hvilket må være forklaringen på, at Greta Van Fleet har fået succes.

Når man ikke kan få den ægte vare, må man nøjes med en kopivare, men hvor var det dog en tynd kopi af originalerne, som kvartetten fra Michigan troppede op med i K.B. Hallen.

Se også: Seriøst? Populært band er helt til grin

Besøget var blevet udskudt to gange på grund af sygdom. Tredje gang var ulykkens gang.

Se også: Led Zeppelin: Tilbage i triumf

Greta Van Fleet præsterede en parodi på en rockkoncert, men det var mere tragisk end komisk.

Gutterne havde trods alt en ret herlig energi. Det kneb dog med småting som indhold, kreativitet, musikalitet og sange. Til sidst stod man bare og ønskede, de kastede sig ud i ’Whole Lotta Love’.

Rigtig møgunge
Familieforetagendets enerverende frontmand, Josh Kiszka, vrælede, så man skulle tro, Robert Plant og Janis Joplin havde fået en rigtig møgunge.

Guitaristen Jake Kiszka troede, han var Jimmy Page. Det var han ikke.

Det var Madame Tussauds’ svar på Led Zeppelin, og når de foldede sig ud i episke forløb, forekom det spændende som at rulle en toiletrulle ud.

Den ’mystiske’ schlager ’Age of Man’ afledte opmærksomheden en anelse fra forbillederne, men det var kun fordi, den mindede endnu mere om Spinal Tap. 

Se også: Rockgud svigter: Langt til Zeppelin

Publikum i den udsolgte hal lignede nogen, der synes, det var mere spændende, at følge med i fodboldkampen i Dublin, og først under ekstranummeret ’Flower Power’ var der noget, man kunne tolke som stemning.

Led Zeppelin spillede i K.B. Hallen tre gange. Greta Van Fleet nøjes forhåbentlig med en.

Lun opvarmning
Supportnavnet Yola sluttede af med at hylde sin heltinde, Aretha Franklin, med en fortolkning af ’Spanish Harlem’, men store dele af englænderens sæt var nu en cadeau til souldronningen.

Prinsessen var imidlertid også sig selv, og med en stemmepragt, der var på størrelse med hendes afro, formåede hun næsten af synge salen op.

Se også: Hun er ikke til at stå for

Yola savnede afgørende gennemslagskraft overfor et noget uopmærksomt publikum, men hendes sympatiske soulcountry imponerede i form af tiltalende sange som ’Ride Out In the Country, ’It Ain’t Easier’ og ’Love All Night (Work All Day)’.

Kom snart igen.