Politikvinden man vil anholdes af

Den amerikanske sangskriver Joan As Police Woman leverede fængslende superkoncert i København

Joan As Police Woman alias 47-årige Joan Wasser udgav i februar ’Damned Devotion’, der er karrierens syvende album. Foto: Olivia Loftlund
Joan As Police Woman alias 47-årige Joan Wasser udgav i februar ’Damned Devotion’, der er karrierens syvende album. Foto: Olivia Loftlund

Joan As Police Woman, Lille Vega, København, onsdag 11. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Joan As Police Woman har overgået sig selv med sit aktuelle album ’Damned Devotion’, som da også totalt dominerede sættet, da hun sent onsdag valgte at spille samtlige værkets 12 numre på en stor aften i Lille Vega.

Den frygtløse sanger, sangskriver og multiinstrumentalist fra Connecticut løftede ubesværet sit repertoire fra scenekanten, og tilsat underspillet musikalitet og overlegen karisma henførte politikvinden publikum, der lignede en flok fans, som meget gerne ville anholdes.

Se også: Helt nøgen: Politikvinde blotter sig

Joan As Police Woman alias 47-årige Joan Wasser behersker hvid soul og æggende pop i skøn slowmotion, hvilket er svært at spille live, men navnlig rytmesektionen i amerikanerens fortrinlige backingband fik kunsten at spille langsomt til at lyde let.

Der er en inciterende blanding af intim sårbarhed og rå styrke i Wassers materiale, som hun sang overbevisende og med markant tilstedeværelse, mens sensualiteten drev ned ad væggene i salen, der havde været udsolgt i flere måneder.

Se også: Sjælden politihun: En rigtig kvinde

Æggende ’Tell Me’, døsige ’Silly Me’ og funky ’The Magic’ var blandt højdepunkterne i en homogen og 100 minutter lang koncert, der cementerede Wassers status som en bemærkelsesværdig skikkelse i et særligt hjørne af showbusiness. 

Kapaciteten sluttede af med en pirrende fortolkning af Princes klassiker ’Kiss’, men lige inden flækkede hun af grin, da hun afslørede, at hendes røde læderbukser var revnet under koncerten.

Det var imidlertid det eneste, der gik galt for Wasser.

Joan As Police Woman bliver i Danmark en dag mere og spiller torsdag i Musikhuset Aarhus. Foto: Olivia Loftlund
Joan As Police Woman bliver i Danmark en dag mere og spiller torsdag i Musikhuset Aarhus. Foto: Olivia Loftlund

Sætliste

1. Wonderful

2. Warning Bell

3. Tell Me

4. Eternal Flame

5. Honor Wishes

6. What Was It Like

7. Steed (for Jean Genet)

8. Rely On

9. Valid Jagger

10. Damned Devotion

11. Human Condition

12. Talk About It Later

13. Silly Me

14. I Don't Mind

15. The Silence

Ekstranumre

16. The Magic

17. Kiss

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'The Prophet Speaks' (Caroline-album/Ude 7. december)
2.The Good, The Bad & The Queen: 'Merrie Land' (Studio 13-album/Ude 16. november)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
2.Matt Corby: 'Rainbow Valley' (Atlantic-abum/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen