I december 2011 spillede Lukas Graham for 500 mennesker i Lille Vega på Vesterbro.
På en smuk dansk sommeraften i juni 2016 havde bandet taget turen gennem hovedstaden via USA og Storbritannien til udsolgte Østerbro Stadion, hvor 20.000 tog imod de hjemvendte pophelte.
Og Lukas Grahams første koncert i Danmark, efter kvartetten blev den største danske musiksucces i udlandet nogensinde, udviklede sig nærmest uundgåeligt til den forventede triumf for gadedrengene.
Det var stort, og det var en stor, stor folkefest, men stor kunst var det ikke.
Skråle, klappe og skåle
Der er ikke noget musik, der bliver bedre af at blive blæst op på et stadion, og Lukas Grahams er bestemt ingen undtagelse.
Forchhammer har tabt sig, men gruppens lydbillede virkede desværre også spinkelt, og især i begyndelsen manglede flere numre gennemslagskraft.
Sangeren, der igen sang glimrende, smed T-shirten i ’Take the World By Storm’, som for alvor kickstartede showet, da skumringen var ved at blive afløst af mørke.
Knægten fra Christiania fremstår ligeså afslappet på scenen, som vi andre gør i en hængekøje, og folkemængden adlød enhver opfordring til at skråle, klappe og skåle.
Lukas Graham-fans: Bassisten er ret lækker
Stemningen tangerede dog aldrig den hæmningsløse eufori fra koncerten på Grøn Koncert i Valby sidste sommer, men som sympatiske familieunderholdere fik Lukas Graham en sikker hjemmesejr.
’Nice Guy’ blev løftet af landskampstemning, men det var mere hyggeligt, end det var ekstatisk. Mere Østerbro end Christiania. Mere ædrueligt end beruset.
Et fugtigt verdenshit
Pianisten Kasper Daugaard deserterede overraskende midt på ugen og er midlertidigt skiftet ud med bandets medproducer og oprindelige pianist, Morten Ristorp, der imponerede med en upåklagelig indsats.
Det var jo heller ikke ligefrem de samlede værker af Dmitri Shostakovich, som Ristorp skulle lære udenad. Lukas Graham laver simpel musik. Og det virker. For det meste i hvert fald.
Se også: Choknyhed fra Lukas Graham
Sjældent har en sang med titlen ’Funeral’ været så festlig, og de kunne formentlig høre det helt ude på Pusher Street, da publikum krævede Lukas Graham tilbage for at spille ekstranumre.
Inden de kom i gang med dem, leverede Forchhammer den længste af alt for mange mere eller mindre retningsløse monologer, der i nogen grad punkterede sættet. Han er god til at snakke, men ikke god til at stoppe.
Se også: Lukas Graham spiller på Wembley
Det tilgav man dog gerne mod slut, hvor Grunk fra 'Krummerne' vist ikke var den eneste med fugtige øjne, mens publikum sang verdenshittet ’7 Years’. Der er krummer i Lukas Graham, og tilsyneladende ingen grænser for, hvad de drenge kan opnå.
Mon ikke de fylder Parken i 2017?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.