Minus og minus giver plus indenfor matematik, men sådan er det desværre ikke i showbiz.

Poul Krebs og Michael Falch er blevet dansk folkeeje som jyske lightudgaver af Bruce Springsteen og Bob Dylan, og der var heller ingen tyngde i veteranernes fælles sæt på Jelling Musikfestival.

Se også: Falch hverken fugl eller fisk

Repræsentanter for pladsens mere modne publikummer fyldte godt op under teltdugen, og der var parkeret næsten ligeså mange gråsprængte typer udenfor i klapstole, der ikke ligefrem klappede sammen under rystelserne fra KrebsFalchs fuser af et rockbrag.

I d’herrers verden er intensitet tabu, og selv om de bløde mænd blev bakket op af en septet bestående af gedigne, yngre musikere, så udviklede seancen sig såmænd til en sen eftermiddagsstund, hvor hyggen bestemt ikke blev spoleret.

Krøllet sandpapir
De to gamle venner har succes med efterårets duoalbum, ’Tomandshånd’, der naturligvis var repræsenteret på sætlisten, som dog også indeholdt hits fra deres respektive kataloger.

’Morgendagens tåber’ og ’Sådan nogen som os’ afslørede, at Krebs’ mikrofon enten ikke var tændt, eller også er hans krøllede sandpapir af en stemme slidt helt ned.

Se også: Poul Krebs: Bunden af poppen

Falch markerede sig stærkere - det var ikke svært - med ’Ud af mørket’ og især ’Superlove’, som blev et lille højdepunkt i en koncert helt uden høje bjerge.

Krebs fyldte 60 lørdag, og Falch gør det samme om et par måneder. Hvis de holder en fælles fest, så bed til, at din invitation bliver væk i posten.