Rockflop i Forum: Musikken manglede

To timer lang ørkenvandring med endimensionelle Queens of the Stone Age på Frederiksberg

Josh Homme i front for californiske Queens of the Stone Age, der fik flyttet deres udsolgte koncert i Tap1 til Forum. Foto: Per Lange
Josh Homme i front for californiske Queens of the Stone Age, der fik flyttet deres udsolgte koncert i Tap1 til Forum. Foto: Per Lange

Queens of the Stone Age, Forum, København, tirsdag 14. november

3
4.4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Josh Homme har de seneste årtier haft så travlt med at se cool ud, at han ikke har fundet tid til at skrive ret mange mindeværdige sange.

Til gengæld har kongen af Queens of the Stone Age fundet på en masse riffs, der lyder meget ens, og dem fyrede amerikaneren af fra hoften i Forum.

Det var tomgangspræget. Det var langtrukkent. Det var kedeligt.

Se også: 69 år, halt og stadig den vildeste

Homme funklede som kapelmester for Iggy Pop et andet sted på Frederiksberg i fjor, men den gyldne aften i Falconer Salen fremstod lysår borte, da Queens of the Stone Age som så ofte før savnede basalt format.

Nu 44-årige Homme opfandt sin egen tunge, støvede rocklyd i 1990’erne i skikkelse af guitarist for Palm Deserts monumentale Kyuss. Som centrumsfigur i Queens of the Stone Age er han dog på især bandets seneste to skiver, ’…Like Clockwork’ og ’Villains’, begyndt at eksperimentere med inspiration fra Iggys gamle samarbejdspartner David Bowie.

Den fornødne effekt
Tendenserne til æggende glamrock blev imidlertid blæst af repertoiret i Forum, hvor gruppens karakteristisk buldrende lydbillede var nuancefattigt og trættende i et ellers energisk og velspillet, men unødvendigt langt sæt på næsten to timer.

En monstrøs blok af dynamiske numre som blandt andre ’Feet Don’t Fail Me’, ’The Way You Used to Do’ og ’No One Knows’ havde den fornødne effekt tidligt i showet, men Queens of the Stone Age formåede ikke at holde momentum, og som Hommes rablende monologer mistede koncerten retning.

Se også: Fejltrin: Dronningerne kvajer sig

Det larmede, støjede og ruskede. Musik var der imidlertid ikke meget af.

Mod slut brød det californiske orkester omsider afgørende ud af trummerummen i form af de atypiske ’Make It with Chu’, ’I Appear Missing’ og ’Villains of Circumstance’. Det var forfriskende. Indtil det også blev kedeligt.

Se også: Ørkenrockere i ingenmandsland

Til sidst testede ’Sick, Sick, Sick’, ’Go with the Flow’ og 'A Song for the Dead' Forums akustik, der dumpede igen, men til gengæld var det opløftende at opleve, at den udskældte arena omsider har flyttet sig ind i det nye millennium og såmænd er begyndt at lefle for publikum med sorte afskærmninger af bygningens mest utiltalende sider.  

Ikke desto mindre havde man travlt med at komme ud i kulden.

Sætliste

1. If I Had a Tail

2. Monsters in the Parasol

3. My God Is the Sun

4. Feet Don't Fail Me

5. The Way You Used to Do

6. You Think I Ain't Worth a Dollar, but I Feel Like a Millionaire

7. No One Knows

8. Avon

9. Leg of Lamb

10. Turnin' on the Screw

11. Smooth Sailing

12. Domesticated Animals

13. Make It Wit Chu

14. I Appear Missing

15. Villains of Circumstance

16. Little Sister

17. Sick, Sick, Sick

18. Go With the Flow

Ekstranummer

19. A Song for the Dead

1 af 10 Queens of the Stone Age er i Danmark igen til sommer, hvor de spiller på NorthSide. Foto: Per Lange
2 af 10 Foto: Per Lange
3 af 10 Foto: Per Lange
4 af 10 Foto: Per Lange
5 af 10 Foto: Per Lange
6 af 10 Foto: Per Lange
7 af 10 Foto: Per Lange
8 af 10 Foto: Per Lange
9 af 10 Foto: Per Lange
10 af 10 Josh Homme i front for californiske Queens of the Stone Age, der fik flyttet deres udsolgte koncert i Tap1 til Forum. Foto: Per Lange
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen