Wauw!
Roger Waters kan stadig præsentere et rockteater, der får de fleste andre arenashows til at minde om et ubehjælpsomt formningsprojekt.
Det understregede giganten, da han foldede sit svært imponerende isenkram ud i Boxen i Herning under den første af hele tre koncerter, han giver på dansk grund i denne uge.
Blændende brug af lys og en kæmpemæssig storskærm rammede forestillingen forbilledligt ind, og under ’Dogs’ tonede Battersea Power Station fra coveret til ’Animals’ frem og fyldte det meste af salens længde.
I velkendt stil var der selvfølgelig også en gris på vingerne, mens surround-effekter gav den højteknologiske opvisning yderligere en dimension.
Gnisten manglede
Seancen føltes faktisk som at være i biografen, og det var så sandelig Imperial. Der blev minsandten også spillet musik.
Det var af den legendariske slags med fokus på det hæderkronede repertoire fra Pink Floyds hovedværker ’Dark Side of the Moon’ og ’The Wall’, der er svære at slide op, men Waters prøver unægtelig.
Efter 25 år: Ser sort ud for rockikon
Englænderen, der fylder 75 i september, er ved at kunne skimte enden på sin ikke mindre end 157 koncerter lange ’Us + Them Tour’, og han har i årenes løb efterhånden været jorden rundt med de sange så mange gange, at han må være rundtosset.
Man savnede nærmest uundgåeligt også friskhed, inspiration og afgørende gnist og indlevelse i et ellers formidabelt hifi-lydbillede, hvor det noget tilbagelænede band dog gjorde sig fortjent til hyren med pletfri professionalisme.
Ifølge nørderne på nettet var det 433. gang, Waters spillede ’Money’ live som solist, og læg dertil et par hundrede serveringer af skæringen i tiden med Pink Floyd. Der er ikke noget at sige til, den virkede udvandet i Waters’ gamle næver.
En håndfuld numre fra sidste års hæderlige comebackalbum, ’Is This the Life We Really Want?’, ruskede ikke afgørende op i den tilforladelige nostalgi, men de faldt heller ikke igennem.
Politiske paroler
Waters har aldrig været diskret. Slet ikke med sine politiske budskaber.
Han klaskede slogans som ’Resist’ og ’Pigs rule the world’ i fjæset på de 11.000 siddende publikummer i den stort set udsolgte arena, og Donald Trump blev udstillet som et svin under ’Pigs (Three Different Ones)’. Men det ved vi jo godt, han er. Gab.
Roger Waters storsviner Bob Dylan
Lokale skolebørn var klædt ud som Guantanamo-fanger i ’Another Brick in the Wall (Part II)’, og det havde slående effekt, da de smed kutterne og dansede løs, mens de lyse lokker flagrede.
Musikalsk var hittet en halvflad omgang, men i en meget kontrolleret koncert uden markante udsving, hævede veldrejede ’Time’, ’Welcome to the Machine’ og ’Mother’ sig over det gedigne gennemsnit.
Rocklegender med døden i hælene
Da en svag ‘Comfortably Numb’ rundede aftenen af med dryssende konfetti og halvhjertet fællessang fra Waters’ fans, lød klassikeren som om, den blev plagieret af et hyldestband.
Det var først og fremmest en koncert for øjnene.
