Rockgiganter på gravens rand i Valby

Uværdig aften med de sørgelige rester af Deep Purple, der lød skindøde foran 4000 publikummer

Ian Gillan i spidsen for rutinerede Deep Purple, som optrådte fra klokken 21:00 til 22:42. Foto: Per Lange
Ian Gillan i spidsen for rutinerede Deep Purple, som optrådte fra klokken 21:00 til 22:42. Foto: Per Lange

Deep Purple, Valby Hallen, mandag 13. november

2
4.8
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Deep Purple kalder deres igangværende verdensturné The Long Goodbye Tour, men trods navnet er det i hvert fald ikke officielt en afskedsturné.

Musikalsk lød legenderne imidlertid helt færdige, da de mandag ramte Valby Hallen som en plukket fjerbold, der dalede ned på en af de fadølsindsmurte badmintonbaner. 

Se også: Røg uden ild fra Deep Purple

De engelske titaner var blandt foregangsmændene i årene omkring 1970, hvor bluesrock blev forvandlet til hard rock, men små 50 år senere er de omtrent ligeså hårdtslående som Hard Rock Cafe.

Deep Purple spillede gumpetungt, men bestemt ikke tungt.

Der var udsolgt både på scenen og i salen, og stemningen blandt de 4000 overvejende pæreformede publikummer var nærmest ikkeeksisterende. Det var sørgeligt.

Rumsygt keyboard
Efter adskillige udskiftninger i besætningen består Deep Purple i dag af stiftende medlem Ian Paice (trommer) og hans mangeårige kolleger Roger Glover (bas) og Ian Gillan (vokal) samt relativt nytilkomne Steve Morse (guitar) og Don Airey (keyboards).

De to sidstnævnte har sammenlagt kun været med i 38 år (!), men tangentoperatøren fik alligevel en uheldig hovedrolle på en aften, hvor ekvilibristens blævrende orgel og rumsyge keyboard dominerede alt for voldsomt i et tamt lydbillede.

Som at overvære Jean-Michel Jarre uden laserlys.

Don Airey og Steve Morse - Deep Purple spillede fire numre fra forårets 'Infinite'. Foto: Per Lange
Don Airey og Steve Morse - Deep Purple spillede fire numre fra forårets 'Infinite'. Foto: Per Lange

Aireys forgænger, afdøde Jon Lord, blev mindet med en version af ’Uncommon Man’, der var nogenlunde ligeså bevægende som et smut i Valby Hallens cafeteria.

Glimtvis mindede Deep Purple dog om fordums bragende format, men det var meget korte glimt i nøglenumrene ’Strange Kind of Woman’, ’Space Truckin’’ og signatursangen ’Smoke on the Water’.

Se også: Deep Purple i dyb krise

Sangmæssigt er gruppens højstemte repertoire unægtelig ikke barnemad for en mand på 72, og Gillan skar da også ansigter i en umulig kamp for at nå tonerne fra en svunden tid. Under afsluttende ’Black Night’ var der kun et rødt fjæs og et svagt hvæs tilbage.

Det var forhåbentlig sidste gang, vi så Deep Purple.     

Valby Hallen vil nok aldrig blive forvekslet med Royal Albert Hall. Foto: Per Lange
Valby Hallen vil nok aldrig blive forvekslet med Royal Albert Hall. Foto: Per Lange
 

Sætliste

1. Time for Bedlam

2. Fireball

3. Bloodsucker

4. Strange Kind of Woman

5. All I Got Is You

6. Uncommon Man

7. The Surprising

8. Lazy

9. Birds of Prey

10. Knocking at Your Back Door

11. Perfect Strangers

12. Space Truckin'

13. Smoke on the Water

Ekstranumre

14. Hush

15. Black Night

1 af 11 Foto: Per Lange
2 af 11 Ian Paice. Foto: Per Lange
3 af 11 Roger Glover. Foto: Per Lange
4 af 11 Steve Morse. Foto: Per Lange
5 af 11 Don Airey. Foto: Per Lange
6 af 11 Ian Gillan. Foto: Per Lange
7 af 11 Foto: Per Lange
8 af 11 Foto: Per Lange
9 af 11 Foto: Per Lange
10 af 11 Foto: Per Lange
11 af 11 Ian Gillan i spidsen for rutinerede Deep Purple, som optrådte fra klokken 21:00 til 22:42. Foto: Per Lange
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Björk: 'Utopia' (One Little Indian-album/Ude 24. november)
3.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen