Rod i Boxen: Legenden er færdig

De sørgelige rester af Rod Stewart druknede sig selv i kitsch under smagløs pantomime på Heden

Sir Roderick David Stewart, der fylder 75 i januar, trak 7500 publikummer i Boxen, som har plads til det dobbelte. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Sir Roderick David Stewart, der fylder 75 i januar, trak 7500 publikummer i Boxen, som har plads til det dobbelte. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Rod Stewart, Boxen, Herning, tirsdag 14. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Engang var Rod Stewart en uimodståelig rod. Nu laver han bare rod.

En af rock’n’rolls mest charmerende figurer var reduceret til en klovn i et smagløst karaokeshow, da han svajede halvhjertet gennem Boxen, så det i foruroligende grad mindede om hans helkiksede aften i Royal Arena for et par år siden.    

Se også: Afdanket rocklegende i Royal Arena

Entertaineren forsøgte vist at få Herning til at ligne Las Vegas, og Heden til at minde om Mojaveørkenen. Selv Elvis Presley ville få svært ved det. Rod Stewart kunne slet ikke.

Men han prøvede i en grad, så man nærmest skulle have solbriller på for at kigge på scenen, der var et spraglet miskmask af forfejlede indfald og farver, man ellers kun ser på giftige reptiler.

Ømme bimboer
Bimboerne i bandet var tilsyneladende valgt på grund af længden på deres ben og ikke, hvor længe de havde øvet på deres instrumenter. Violinisterne spillede vist slet ikke.

Det så tarveligt ud, men det lød faktisk endnu værre.

Resterne af Stewarts legendariske stemme lå alt for lavt i et enormt utiltalende, skingert og mekanisk lydbillede, hvor blandt andre ’Tonight's the Night (Gonna Be Alright)’, ’I Don't Want to Talk About It’ og ’The First Cut Is the Deepest’ blev efterladt som intetsigende kitsch.

Se også: Rod Stewart beklager: Jeg var fuld!

Lige meget hvor forloren verdensstjernen fremstår, forsøger han fortsat at overbevise os om, at han er den ægte vare med keltisk blod boblende i årerne, men The Old Irish Pub inde i Herning er efterhånden mere autentisk.

Netop som man fik lyst til en gravøl på Stewarts vegne, trådte han dog frem i en lyskegle og sang ’I’d Rather Go Blind’, så man troede det var løgn. Wauw!

Sjældent mirakel
Det var imidlertid et enestående mirakel under en gudsforladt forestilling, hvor briten troede det var onsdag og i det hele taget befandt sig i en anden og værre verden, der er bygget af plastic.

Han introducerede trods alt ’Maggie May’ med et skævt smil:

- Den her er fra 1971. Samme år som min kone blev født!

Se også: Faces: Sjov eller ingenting!

Kommentaren var herlig. Udgaven af klassikeren var forfærdelig. Der er forskel på at være sjov og ikke at blive taget alvorligt.

Stewart anno 2019 er en dårlig joke. Han tager ikke engang sig selv seriøst længere.

Sætliste

1. Infatuation

2. Some Guys Have All the Luck

3. Young Turks

4. Hole in My Heart

5. Tonight's the Night (Gonna Be Alright)

6. You Wear It Well

7. Forever Young

8. Rhythm of My Heart

9. The Killing of Georgie (Part I and II)

10. Maggie May

11. Tonight I'm Yours (Don't Hurt Me)

12. I’d Rather Go Blind

13. Going Home: Theme from Local Hero

14. I Don't Want to Talk About It

15. The First Cut Is the Deepest

16. You're in My Heart (The Final Acclaim)

17. Have I Told You Lately

18. I Love Rock 'n' Roll

19. Twistin' the Night Away

20. Sailing

21. Da Ya Think I'm Sexy?

Ekstranummer

22. Baby Jane

172 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.D-A-D: 'A Prayer for the Loud' (Mermaid-album/Ude 31. maj)
2.Black Mountain: 'Destroyer' (Jagjaguwar-album/Ude 24. maj)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown On 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusk-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere