Rolig nu: Seebach forandret efter flop

Skuffende album har åbenbart frigjort stjernen, der var forbavsende afslappet under flot turnépremiere

38-årige Rasmus Christian Seebach indtog en græsplæne i Gilleleje, inden popidolet rejser riget rundt de kommende måneder. Foto: Ole Steen
38-årige Rasmus Christian Seebach indtog en græsplæne i Gilleleje, inden popidolet rejser riget rundt de kommende måneder. Foto: Ole Steen

Rasmus Seebach, Gilleleje, fredag 11. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet stjerner

Det fantastiske sommervejr var forduftet, da Rasmus Seebach fredag begyndte endnu en omfattende turné på en råkold forårsaften i Gilleleje.

Store dele af sangerens publikum er også væk.

Se også: Knækket: Seebach mister særstatus

Sidste års ’Før vi mødte dig’ har solgt mindre end en fjerdedel af de historiske gigantsucceser fra tidligt i Seebachs karriere, men på spidsen af Nordsjælland havde 3000 trods alt forladt sofaen og taget klapstolen under armen for at opleve toppen af poppen, når det handler om salgstal herhjemme over det seneste årti.

Se også: Kopivare: Seebach efterligner

På hipsterskalaen har hitmageren aldrig ligget i front, og da han tonede frem øverst i en spraglet sceneopsætning, mindede han nu heller ikke om en mand, der har ambitioner om at være andet end sig selv.

Det klarede Seebach til gengæld forbavsende godt på en græsplæne ved Gilleleje Hallen, hvor den ellers ofte så overgearede entertainer fremstod overraskende afslappet, tilbagelænet og veltilpas, hvilket forplantede sig til hans mange ørehængere.

Fængende melodier
Københavnerens klangfesne studieproduktioner var afløst af en mere organisk og varm tone, der klædte hjertelige sange som ’Olivia’, ’Bli’ her lidt endnu’ og ’Den jeg er’, og hverken på den enormt velsyngende stjerne eller hans elskværdige band kunne man mærke, det var premiere og ti grader koldt.

Lune Seebach slap godt fra både hvid reggae, en rørstrømsk duet med sin far, der gjorde comeback på bånd, og tilmed at skifte til en lyserød sweatshirt.

Se også: Kikset Seebach: Mere sex og ih åh uh

Det gik kun galt, da der blev skruet gevaldigt op for rytmeboksen under ’Vi lever’ og ’Natteravn’, hvor sangskriveren mistede både charmen og melodien.     

Det hedder Melodi Grand Prix, fordi popmusik først og fremmest handler om melodier, hvilket nærmest er en glemt kvalitet, som Seebach imidlertid mestrer langt bedre end langt de fleste.

Sangskriveren fra Frederiksberg er en naturlig melodimager - han har det vist ikke fra fremmede. Foto: Ole Steen
Sangskriveren fra Frederiksberg er en naturlig melodimager - han har det vist ikke fra fremmede. Foto: Ole Steen

Sættet var en opvisning i fængende melodier og umiddelbare omkvæd, der også går rent ind, fordi Seebach synger tydeligt som en talepædagog. Man kan høre hvert et ord, og gennem 93 minutter sang familien Danmark med på næsten allesammen. Det gjorde de tre skønne korpiger også.

Ungerne kravlede op i klapstolene for at se idolet, mens oldtimerne var for gamle til at komme op af det medbragte havemøblement. Der var ellers grund til at rejse sig for at applaudere Seebach, som ligner en relativt nybagt far, der er vokset med opgaven og måske endda har fundet sig selv og er blevet voksen.

Se også: Seebachs fuser: Plagiat på Smukfest

At sælge 12 og 13-dobbelt platin af de første to album har uundgåeligt skabt et kolossalt pres på Seebach, der måske i virkeligheden bare trængte til en forløsende svipser, som ’Før vi mødte dig’ er for hans utrolige standard.     

Det ender nok med, at han laver mesterværker, ingen køber, og spiller geniale koncerter for 30 fans. Og et havebord.

Rasmus Seebach spiller mange soloshows i sommerens løb, men han er også på flere festivaler. Foto: Ole Steen
Rasmus Seebach spiller mange soloshows i sommerens løb, men han er også på flere festivaler. Foto: Ole Steen

Sætliste

1. 2017

2. Øde ø

3. Uanset

4. Millionær

5. Olivia

6. Farfar sang

7. Andeby

8. Livets melodi

9. Ingen kan love dig i morgen

10. De værste bedste år

11. Farlig

12. Bli’ her lidt endnu

13. Kæreste

14. I mine øjne

15. Vi lever

16. Er de gode gamle dage lige nu

17. Engel

18. Nangijala

19. Den jeg er

20. Sandstorm

21. Lidt i fem

Ekstranumre

22. Natteravn

23. Under stjernerne på himlen

1 af 15 Foto: Ole Steen
2 af 15 Foto: Ole Steen
3 af 15 Foto: Ole Steen
4 af 15 Foto: Ole Steen
5 af 15 Foto: Ole Steen
6 af 15 Foto: Ole Steen
7 af 15 Foto: Ole Steen
8 af 15 Foto: Ole Steen
9 af 15 Foto: Ole Steen
10 af 15 Foto: Ole Steen
11 af 15 Foto: Ole Steen
12 af 15 Foto: Ole Steen
13 af 15 Foto: Ole Steen
14 af 15 Foto: Ole Steen
15 af 15 38-årige Rasmus Christian Seebach indtog en græsplæne i Gilleleje, inden popidolet rejser riget rundt de kommende måneder. Foto: Ole Steen
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Cave: 'Allways' (Drag City-album/Ude 19. oktober)
2.Tony Joe White: 'Bad Mouthin'' (Yep Roc-album/Ude 28. september)
3.Spiritualized: 'And Nothing Hurt' (Bella Union-album/Ude 7. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Communions: 'Upfront Trivial' (Heartdrop-single/Ude nu)
2.Elephant Micah: 'Generica' (Western Vinyl-album/Ude nu)
3.Dorian Concept: 'The Nature of Imitation' (Brainfeeder-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen