Sjældne ulve bed fra sig i Malmø

Legendariske Los Lobos kom til Skåne for at vise, hvordan man spiller blues med mexicansk accent

Cesar Rosas fra Los Lobos, som stadig laver inspirerede plader, men det er tre år siden, de slap den seneste, ’Gates of Gold’. Arkivfoto: AP
Cesar Rosas fra Los Lobos, som stadig laver inspirerede plader, men det er tre år siden, de slap den seneste, ’Gates of Gold’. Arkivfoto: AP

Los Lobos, Kulturbolaget, Malmø, tirsdag 28. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

MALMØ (Ekstra Bladet): Midt i Los Lobos’ koncert i Malmø begyndte David Hidalgo at snappe lidt af Louie Pérez, og mens de to musikanter fik ordnet deres mellemværende, udbrød Cesar Rosas smilende:

- Efter 45 år har vi stadig ikke vores show helt på plads!

Se også: Alfahanner forsvarer enemærker

Den kommentar blev betegnende for 100 minutter, der i perioder var fremragende, men det aldrende kobbel fra Los Angeles bød også på famlende udfald, hvor det virkede som om, de tog for let på opgaven.

Så langt inde i en beundringsværdig karriere er det selvsagt svært at sprudle af spilleglæde hver aften, og navnlig Hidalgo lignede en mand, der havde set det hele alt for mange gange før.

Skrålede med
Måske var gruppens primære sanger bare skuffet over kvaliteten af Kulturbolagets tilstødende restaurants Taco Tuesday. Måske var han bare ved at være grundigt træt af, at Los Lobos’ popularitet aldrig tilnærmelsesvis har genvundet højderne fra deres megahit med ’La Bamba’ i 1987.

Da de spillede klassikeren som ekstranummer, så Hidalgo ud som om han hellere ville løbe nøgen gennem en kaktusplantage, men han lyste faktisk op i et smil, da publikum skrålede overraskende højt med på omkvædet.

Se også: De mageløse amigos

Los Lobos mestrer stort set alle stilarter, og deres blanding af rock’n’roll, soul, Tex-Mex, R&B, traditionel mexicansk folkemusik og meget andet godt er legendarisk.

I Skåne satsede de primært på de bluesbaserede sange i deres prægtige repertoire, og uden at overanstrenge sig blæste de forrygende versioner af ’Shakin’, Shakin’ Shakes’, ’That Train Don’t Stop Here’ og ’I Got Loaded’ op mod bagvæggen i den velbesøgte rockklub, der stadig er Københavns bedste spillested.

Intense soloer
Blandt de spansksprogede numre var det især svært at holde hofterne i hofteskålene under en velswingende ’Chuco’s Cumbia’, som blev sunget med indlevelse af Rosas. Guitaristen havde utvivlsomt et glimt i øjet bag sine karakteristiske solbriller.

Los Lobos trak blandt andre ’Just a Man’ og en herlig fortolkning af Grateful Deads elskede ’Bertha’ langt ud i stratosfæren tilsat gnistrende soloer af Hidalgo, der vitterligt glimtede, når han ellers gad.

Se også: Lysende Los Lobos

De evigt strejfende alfahanner er relativt sjældne i Skandinavien, men de er et enestående syn i hele verden.   

Ulvene nøjedes med at snappe af hinanden. Musikalsk bed de fra sig flere gange og efterlod mærker, som kun Los Lobos kan.

David Hidalgo og Los Lobos besøger ikke Danmark på den igangværende turné i Nordeuropa. Arkivfoto: All Over
David Hidalgo og Los Lobos besøger ikke Danmark på den igangværende turné i Nordeuropa. Arkivfoto: All Over
 

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pixies: 'Beneath the Eyrie' (BMG-album/Ude 13. september)
2.Sean O'Hagan: 'Radum Calls, Radum Calls' (Drag City-album/Ude 25. oktober)
3.Efterklang: 'Altid sammen' (Rumraket-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere