Skæv pophelt: Det grå guld glimtede

Sangskriveren Robert Forster leverede levende nostalgi med aparte aftryk i København

Robert Derwent Garth Forster - den vittige poppoet begyndte karrieren for 40 år siden i Brisbane. Arkivfoto: All Over
Robert Derwent Garth Forster - den vittige poppoet begyndte karrieren for 40 år siden i Brisbane. Arkivfoto: All Over

Robert Forster, Jazzhouse, København, lørdag 23. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det litterære popband The Go-Betweens var aldrig helt som de andre i klassen.

Robert Forster, den ene af gruppens to sangskrivere, gik i en alder af 29 til frisøren for at få farvet sit hår gråt i stil med Blake Carrington fra ’Dollars’.

Den finurlige poet er nu 60, makkeren Grant McLennan tog The Go-Betweens med i graven for elleve år siden, og Forsters hår er blevet gråt af naturlige årsager.

Se også: Når poesien bare spiller

Veteranen har også tabt en tot af sideskilningen, men hans idiosynkratiske stil bestod heldigvis, da han sent lørdag spankulerede på scenen i hovedstadens Jazzhouse, som havde været udsolgt i flere måneder.  

Troubadouren fra Brisbane har netop udgivet den bemærkelsesværdigt vellykkede erindringsbog ’Grant & I’, og måske derfor var han i det nostalgiske hjørne med en sætliste, hvor The Go-Betweens’ katalog blev prioriteret frem for sangene fra hans efterfølgende soloplader.

Kokette dansetrin
De gamle numre fik dog relativt nyt liv i hænderne på Forster og det svenske backingband, der bestod af supportnavnet Peter Morén på guitar samt hans rytmesektion. 

Kvartetten famlede sig lidt usikkert frem i begyndelsen af den 100 minutter lange koncert, men ensemblet, der blot havde spillet sammen en uge, fik smilene frem blandt det entusiastiske publikum med herlige versioner af ’Draining the Pool for You’, ’Spring Rain’ og ’Love Is a Sign’. Sidstnævnte tilsat jammerlig harmonikasolo.

Se også: Triumf for Nick Cave efter søns død

Forster fremstår intelligent, selv når han bare brokker sig over lysmanden. Den vittige begavelse er imidlertid heller ikke bange for at spille dum.

Australierens stort anlagte hoftebevægelser signalerede sofistikeret kunst, når der egentlig bare var tale om et simpelt riff. Forster er en jokerman som sit forbillede Bob Dylan, og han sang uforlignelige ’I Love Myself (And I Always Have)’ med pokerfjæs.

Se også: Plagiat af Bob Dylan i Operaen

Dylanesiske ’People Say’ var et af højdepunkterne under ekstranumrene, hvor Forster også slog sig løs med kokette dansetrin til tonerne af ’Learn to Burn’.

Han er stadig særlig og har stadig klassen. Det grå guld glimtede.

Sætliste

1. Head Full of Steam

2. Born to a Family

3. Here Comes a City

4. Surfing Magazines

5. Draining the Pool for You

6. I Can Do

7. The House That Jack Kerouac Built

8. Love Is a Sign

9. I Love Myself (And I Always Have)

10. Part Company

11. Clouds

12. Too Much of One Thing

13. A Poet Walks

14. Spring Rain

Ekstranumre

15. Dive for Your Memory

16. People Say

17. Learn to Burn

18. Rock'n'Roll Friend

19. 121

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere