Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Skandale: Den forkerte McCartney

Harmløs dobbeltgænger stjal showet fra legenden, der kun var på Orange i glimt

Paul McCartney - der var langt mere skuffelse end magi i luften ved hovedscenen. (Foto: Per lange)
Paul McCartney - der var langt mere skuffelse end magi i luften ved hovedscenen. (Foto: Per lange)

Paul McCartney, Orange, Roskilde Festival, lørdag 4. juli

3
4.7
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Modsat alle os andre så skulle Paul McCartney ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke vise id for at blive lukket ind på Roskilde. Det var en fatal fejl.

I stedet for ikonet fra The Beatles snød en voksfigur fra Madame Tussauds sig nemlig op på Orange lørdag aften og agerede en noget fesen forfalskning af festivalens ubestridte hovednavn.  

Sådan så det i hvert fald ud i størstedelen af maratonkoncertens ikke mindre end to timer og 38 minutter.

Se også: The Beatles: Alle tiders boyband

Den ægte Sir Paul, som vi jo elsker på grund af alle de gamle klassikere fra før, der var noget, som hed Roskilde Festival, viste sig desværre kun i glimt.

Måske er veteranen i en alder af 73 blevet for gammel til at stå – og sidde – på en scene så længe, og han var da i hvert fald ikke den eneste, der havde problemer med at holde sig vågen til 00.43, hvor ’Golden Slumbers’ passende satte en stopper for kedsomheden. 

Skuffelse i luften
Det hele startede 22.05 med en lallet udgave af ’Magical Mystery Tour’, der fik betydeligt mere skuffelse end magi til at hænge i den smukke danske sommeraften. 

Nummeret satte tonen for en seance, hvor McCartneys mageløse sangskat blev efterladt mat og trist i det sjællandske støv.

Det er unægtelig noget af en bedrift at få så gode sange til at lyde så ligegyldige, uvedkommende og viljesvage.

Paul McCartney fortsætter ’Out There’-turneen, som han har været på - med mellemrum - siden 2013. (Arkivfoto: All Over) Tæt på Før Roskilde: McVærk i Liverpool

Fidusmageren smed jakken efter femte nummer, og det hjalp på efterfølgende ’Let Me Roll It’, hvor der var tendenser til gnister i samspillet, men sættet faldt snart tilbage i en slags magelig middelmådighed.

Det var rock’n’roll iført slåbrok og sutsko.

Backingbandet musicerede uden det format, der burde være en selvfølge for en stor fjerdedel af historiens bedste orkester, og man savnede den pragtfulde klang af de stedsegrønne skiver med The Beatles.

En sang til Lennon
Bedst var det faktisk, når den rigtige McCartney sporadisk dukkede op og spillede akustiske numre, hvor hans naturlige musikalitet fik lov til at brede sig anderledes uspoleret som beåndet nostalgi.

Man kunne en sjælden gang mærke ham på ’We Can Work It Out’, ’And I Love Her’ og ’Blackbird’, der klædte koncerten, mens ‘Here Today’, som McCartney skrev til John Lennon efter hans død, var det nærmeste, vi kom et rørende øjeblik.

Se også: Sir Paul kommer 50 år for sent

Det virkede generelt som om, at publikum klappede mere af høflighed end begejstring, og der hvilede en meget ædruelig og underlig apatisk stemning over Dyrskuepladsen.

Selv Charles Mansons favoritsang, ’Helter Skelter’, lød harmløs mod slutningen, og det er lige før, at højdepunktet var det overvældende fyrværkeri under ’Live and Let Die’. Så skete der endelig noget!

(Foto: Per Lange)
(Foto: Per Lange)

I længden var det i øvrigt aldeles anstrengende og akavet, at fuskeren på scenen gentagne gange forsøgte at snakke dansk til forsamlingen. Og et billigt trick som at hive publikum op på scenen slap vi heller ikke for, mens de herlige anekdoter blev genbrugt fra hans koncert hjemme i Liverpool for nyligt. 

McCartney-kopiens stemme var hæs, når han pressede den, men ’Let It Be’ og ’Hey Jude’ afslørede, at han trods alt sang noget bedre end folket, der ikke fik noget at fortælle børnebørnene.

Se også: Se listen: Rocklegendernes milliarder

Lad os håbe Roskilde har gemt kvitteringen på det tocifrede millionbeløb, som de efter sigende har betalt for bedrageriet.

Får festivalen pengene tilbage, kan de jo passende investere dem i ’John Lennon’ næste år.

1 af 7 (Foto: Per Lange)
2 af 7 (Foto: Per Lange)
3 af 7 (Foto: Per Lange)
4 af 7 (Foto: Per Lange)
5 af 7 (Foto: Per Lange)
6 af 7 (Foto: Per Lange)
7 af 7 Paul McCartney - der var langt mere skuffelse end magi i luften ved hovedscenen. (Foto: Per lange)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Björk: 'Utopia' (One Little Indian-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Sufjan Stevens: 'The Greatest Gift' (Asthmatic Kitty-album/Ude nu)
2.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen