Skandale: Guns N' Roses destrueret i Parken

Stadionets elendige lyd saboterede udsolgt maratonkoncert med veloplagte rocklegender

Axl Rose i spidsen for Guns N' Roses, der spillede fra 21.25 og helt frem til 00.19. Foto: Anthon Unger
Axl Rose i spidsen for Guns N' Roses, der spillede fra 21.25 og helt frem til 00.19. Foto: Anthon Unger

Guns N' Roses, Parken, København, tirsdag 27. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Genopstandne Guns N’ Roses har igen fået appetit på destruktion. Og det havde Parken desværre også, så verdensstjernerne fra Los Angeles blev seneste prominente offer for nationalstadionets udskældte rædselsakustisk.

Guns N’ Roses lagde på tragikomisk vis ud med ’It’s So Easy’, men det er ikke så nemt i Parken, og det blev endnu en af de ekstremt frustrerende aftener, hvor rockfolket burde få pengene tilbage plus fri bar næste gang.

Se også: Røv N' Nøgler

Det tidligere så utilregnelige orkester fremstod ellers disciplineret, energisk og oprigtigt interesseret i at levere nostalgien med nerve, men lydmæssigt var det et migrænefremkaldende spektakel af skinger diskant og buldrende bas.  

55-årige Axl Rose formåede imidlertid at skære igennem rabalderet ved hjælp af sin intakte rundsav af en stemme, og han så rødt med de uforligneligt stirrende øjne, der indikerede, at han var stukket af fra Rigets psykiatriske afdeling på den anden side af Fælledparken.

Nærmest karaoke
Guns N’ Roses anno 2017 er en septet med kun Rose, Slash og Duff McKagan fra storhedstiden i slutningen af 1980’erne, hvor de hensynsløst uopdragne drengerøve var noget af det farligste indenfor rock’n’roll.

Det eneste farlige ved koncerten i København var risikoen for at miste hørelsen, og i længden var den faktisk overhængende. Guns N’ Roses spillede nemlig næsten tre timer, hvilket også havde virket som storhedsvanvid, hvis lydmanden var dukket op.

Samtlige 48.000 billetter til Guns N' Roses blev allerede solgt i december. Foto: Anthon Unger
Samtlige 48.000 billetter til Guns N' Roses blev allerede solgt i december. Foto: Anthon Unger

Det 30 år gamle debutalbum, hovedværket ’Appetite for Destruction’, var selvfølgelig rigt repræsenteret på sætlisten, men de aldrende rødder lancerede desuden tre pinefulde numre fra håbløse ’Chinese Democracy’ samt en kaskade af covernumre, der fik seancen til at minde om karaoke.

Sange af blandt andre Wings, The Damned, Pink Floyd, The Who og AC/DC, som Rose jo har turneret med, var med til at trække showet unødigt i langdrag, og fortolkningen af Soundgardens ’Black Hole Sun’ ramte aldrig den rørende tone, der var tilsigtet efter Chris Cornells død.

Ikke afholdsfolk
Forestillingen var fuld af sorte huller, og ’Coma’ var et stort et af slagsen, men trods kakofonien havde nøglenumre som ’Welcome to the Jungle’, ’Nighttrain’ og ’You Could Be Mine’ en vis gennemslagskraft overfor de 48.000 rockfans, der generelt ikke lignede afholdsfolk.

Man skulle dog hælde en hel del fadøl i ørerne for ikke at bemærke Parkens skandaløse rumlen, som gjorde Slashs umusikalske soloer decideret enerverende.

Se også: Slash skraber bunden

Depeche Mode beviste for nyligt, at det faktisk er muligt at lave fortrinlig lyd i betonklodsen på Østerbro, og ude på Refshaleøen lød metal i alle afstøbninger suverænt under netop afsluttede Copenhell.

Det føltes ikke desto mindre som at banke på indersiden af porten til Helvede, da Guns N’ Roses mod slut nåede til Bob Dylans ’Knockin' on Heaven's Door’.

Pis N’ Papir.

Der er ikke mindre end 119 shows på bandets 'Not in This Lifetime... Tour'. Foto: Anthon Unger
Der er ikke mindre end 119 shows på bandets 'Not in This Lifetime... Tour'. Foto: Anthon Unger

Sætliste

1. It's So Easy

2. Mr. Brownstone

3. Chinese Democracy

4. Welcome to the Jungle

5. Double Talkin' Jive

6. Better

7. Estranged

8. Live and Let Die

9. Rocket Queen

10. Whole Lotta Rosie

11. You Could Be Mine

12. You Can't Put Your Arms Around a Memory/New Rose

13. This I Love

14. Civil War

15. Yesterdays

16. Coma

17. Speak Softly, Love

18. Sweet Child O' Mine

19. My Michelle

20. Wish You Were Here

21. Layla/November Rain

22. Black Hole Sun

23. Knockin' on Heaven's Door

24. Nightrain

Ekstranumre

25. Patience

26. The Seeker

27. Paradise City

1 af 15 Foto: Anthon Unger
2 af 15 Foto: Anthon Unger
3 af 15 Foto: Anthon Unger
4 af 15 Foto: Anthon Unger
5 af 15 Foto: Anthon Unger
6 af 15 Foto: Anthon Unger
7 af 15 Foto: Anthon Unger
8 af 15 Foto: Anthon Unger
9 af 15 Foto: Anthon Unger
10 af 15 Foto: Anthon Unger
11 af 15 Foto: Anthon Unger
12 af 15 Foto: Anthon Unger
13 af 15 Foto: Anthon Unger
14 af 15 Foto: Anthon Unger
15 af 15 Axl Rose i spidsen for Guns N' Roses, der spillede fra 21.25 og helt frem til 00.19. Foto: Anthon Unger
141 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere