Skete det lige?! Bedre end Beyoncé

Solange overgik sin berømte storesøster med middelmådig koncert på Roskilde Festival

31-årige Solange Piaget Knowles fra Houston trak gigantisk publikumsskare til Arena. Solange får tre ud af seks stjerner. Foto: Stine Tidsvilde
31-årige Solange Piaget Knowles fra Houston trak gigantisk publikumsskare til Arena. Solange får tre ud af seks stjerner. Foto: Stine Tidsvilde

Solange, Arena, Roskilde Festival, torsdag 29. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Roskilde har flere gange ytret ønske om at præsentere Beyoncé på Orange, og torsdag aften duftede det lidt af superstjernen, da hendes lillesøster Solange viste sig under Arenas tætpakkede teltdug.

Solange skal vist forestille at have genopfundet sig selv som en ’kunstnerisk’ udgave af sin berømte søskende, men R&B-divaerne fra Texas lider begge af en familiesvaghed, der bevirker, at de forveksler sangskrivning med lumre grooves, der ikke flytter sig ud af stedet.

Se også: Håbløst: Roskildes topnavn saboteret

Og Solanges blot 62 minutter korte show stod helt stille i begyndelsen, hvor ’Weary’, ’Cranes in the Sky’ og ’Don’t You Wait’ fra sidste års forrykt lovpriste ’A Seat at the Table’ var drønkedelige.

Til gengæld havde Solange, hendes dansere og bandet ulejliget sig med at træne en koreografi, som mindede om en kølig opdatering af Earth, Wind & Fire, og de rytmiske robotbevægelser var overraskende nok til, at publikum nærmest gik bananas.

Hvinet til mod slut
I sidste halvdel af showet fulgte også musikalske grunde til at blive begejstret.

Motown-struttende ’Some Things Never Seem to Fucking Work’ virkede, og de funky ‘Locked in Closets’ og ‘Junie’ fik danserusen til at sprede sig helt ud til randområderne ved Arena.

Se også: Sygelig: Forrykt Beyoncé i Parken

Solange savnede generelt overskud i stemmen, men popschlageren ’Losing You’ overbeviste alligevel mod slut, og sangerinden blev hvinet til, så man skulle tro, hun var Beyoncé.

Det var hun ikke, men Solange var lidt bedre, end storesøsteren var i Parken sidste år.

Eller snarere lidt mindre ligegyldig.

Solange var på scenen fra klokken 19:10 til 20:12 i Roskildes største telt. Foto: Stine Tidsvilde
Solange var på scenen fra klokken 19:10 til 20:12 i Roskildes største telt. Foto: Stine Tidsvilde
 

1 af 2 Foto: Stine Tidsvilde
2 af 2 31-årige Solange Piaget Knowles fra Houston trak gigantisk publikumsskare til Arena. Solange får tre ud af seks stjerner. Foto: Stine Tidsvilde
26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.High Command: 'Beyond the Wall of Desolation' (Southern Lord-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.North Mississippi Allstars: 'Up and Rolling' (New West-album/Ude 4. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere