Skønhed spoleret på jysk mark

Agnes Obel gjorde ikke det umulige i Aarhus, hvor hendes intime sange savnede nærvær

På grund af tastefejl i programmet kom mange et kvarter for sent til Agnes Obels matiné. Foto: Per Lange
På grund af tastefejl i programmet kom mange et kvarter for sent til Agnes Obels matiné. Foto: Per Lange

Agnes Obel, Green Stage, NorthSide, Aarhus, søndag 11. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Agnes Obel giver sjældent festivalkoncerter, og det viste sig at være velbegrundet, da hun søndag eftermiddag optrådte på NorthSide for første gang.

Den 36-årige københavner laver musik, der er så tyst og opmærksomhedskrævende, at man bør slukke mobilen og lukke øjnene.

Se også: Endelig: Vågner fra skønhedssøvn

I Ådalen ved Aarhus skal man generelt daske til publikum med et frossent boldbat, hvis man vil have deres opmærksomhed, så Obel havde ikke, hvad man på nogen måde kan betegne som optimale arbejdsbetingelser.    

Ganske betegnende stod Keld Bordinggaard en hjørnesparkslængde fra store Green Stage og knevrede med sin sidemand som om, han kommenterede en intens fodboldkamp.

Stringent og kompetent
- Nu spiller vi en sang, som man ikke skal spille på en festival, sagde Obel som introduktion til ’Stone’, der er stille selv for hendes standard.

Men det kunne hun have sagt om alle sine numre.

Se også: Obel i tyst tomgang

Sangskriveren og hendes lille ensemble eksekverede ellers repertoirets stringente skønhed på kompetent vis, så ’Familiar’, ’Stretch Your Eyes’ og ’The Curse’ ville sikkert have gjort indtryk i Musikhuset Aarhus.

På NorthSide var den konservatorie-nydelige kammerpop forbandet, og det hjalp ikke, at sceneshowet bestod af noget ansigtsglimmer.

Som at spille ishockey i Sahara. Som at bygge korthus i en orkan. Som at finde stilhed på NorthSide.

36-årige Agnes Obel åbnede massive Green Stage på festivalens sidste dag. Foto: Per Lange
36-årige Agnes Obel åbnede massive Green Stage på festivalens sidste dag. Foto: Per Lange
 

1 af 4 Foto: Per Lange
2 af 4 Foto: Per Lange
3 af 4 Foto: Per Lange
4 af 4 På grund af tastefejl i programmet kom mange et kvarter for sent til Agnes Obels matiné. Foto: Per Lange
36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere