Skulle hun være noget særligt?

Fremadstræbende Jada kan synge, men ellers imponerede sjællænderen ikke synderligt på NorthSide

Jada alias Emilie Molsted Nørgaard, der er født i 1993, optræder også på Roskilde Festival og Smukfest. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Jada alias Emilie Molsted Nørgaard, der er født i 1993, optræder også på Roskilde Festival og Smukfest. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Jada, Red Stage, NorthSide, fredag 7. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Mø og Medina er mere eller mindre abdiceret fra tronen som dansk popdronning.

Jada er blandt prinsesserne, der står på spring, men bortset fra, at Mø og Medina heller ikke kan noget særligt, så er det svært at se, hvad Jada har, som gør hende til tronarving.

Se også: Uduelig stjerne: Hold kæft en klaphat

Fredag eftermiddag under NorthSide beviste opkomlingen fra flækken Bisserup på Sydvestsjælland, at hun kan synge, hvilket jo er en fordel, når man er sangerinde. Det er desværre bare ikke en selvfølge i showbusiness anno 2019.

Jada, der i virkeligheden hedder Emilie Molsted Nørgaard, har både kraft og teknikken i orden, men hun har en tendens til unødigt at overdrive sine fraseringer.

Ikke mærke hende
Hun synger en blanding af sensuel pop og R&B, der er enormt udbredt for tiden, og som så mange af sine kolleger formår hun ikke at bevæge lytteren. Man kan simpelthen ikke mærke hende.

Jada har blot udsendt tre stabile singler, så størstedelen af sangene i hendes 45 minutter korte sæt var ukendte for publikum, der nok vil få svært ved at huske nyhederne.

Se også: Popstjerne viste bryster i Aarhus

Undtagelsen ’With You’ lød dog som et kommende radiohit, men hvis sangerinden vil blive et regulært hit, så skal hun altså have optimeret sine endimensionelle arrangementer og klangflade sound.

Jadas fremtoning er en blanding af landsby-diva og naboens datter, hvis ens nabos datter går klædt som en Filur, men hendes oprigtige tone og elskværdige udstråling var ikke nok til at give hendes materiale afgørende personlighed.

Vi hænger vist på resterne af Anne, Sanne og Lis lidt endnu.

Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
 

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere