Sløjt freakshow med The Cure

Levnet fra 1980'erne leverede halvtrist nostalgi gennem hele tre timer på Roskilde Festival

Robert Smith i front for det sydengelske poporkester The Cure. (Foto: Anthon Unger)
Robert Smith i front for det sydengelske poporkester The Cure. (Foto: Anthon Unger)

The Cure, Orange, Roskilde Festival, torsdag 5. juli

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

For en festival, der vist skal forestille at være fremsynet, er The Cure et ejendommeligt hovednavn at have på plakaten, og efter aftenens maratonkoncert gav veteranernes tilstedeværelse stadig ikke mening.

De var ikke specielt gode, og de var ikke specielt dårlige. I lange perioder var de til gengæld ligegyldige.

The Cure indtog Orange klokken 21.02, og knap tre timer senere klokken 23.59 havde der vel været velfungerende sange nok til en vellykket times nostalgi.

Se også: Patetisk makværk fra The Cure

Gruppens repertoire er hverken varieret eller medrivende nok til så langt et sæt, men mellem talrige middelmådigheder mindede Robert Smith om, at der dunker et sjældent pophjerte inde i det sortklædte korpus.

Glimtede i skumringen
Poetiske ’Pictures of You’ glimtede i skumringen, og ’One Hundred Years’ og ’Shake Dog Shake’ bed pludselig lidt fra sig med Smith som velsyngende outsider på sin helt egen sære freak-facon.

Frontmandens fremtoning indikerede, at han insisterer på at være en betuttet teenager på 53, og iført karakteristisk udtværet læbestift og Edward Saksehånd-paryk var det ikke kun sætlisten, der trængte til at blive trimmet.

Et sørgeligt og lettere tragikomisk skær hvilede over den håbløse romantiker, der som sit udtryk virker fanget i en på alle måder trist 1980’er-æstetik, og den traurige trummerum blev ikke mere munter i samspillet med et uspændende og dog alligevel dueligt hold af musikere.

Længe ventet forløsning
Anakronismen The Cure indeholder dog tidløse kvaliteter, og nærmest som en præmie for tålmodigheden fik de vel omkring 60.000 publikummer endelig The Cures bedste sange serveret som ekstranumre.

’Close to Me’ og ’Why Can’t I Be You?’ var mod slutningen små højdepunkter i løbet af en underligt lav koncert med få markante udsving, og der var kun 10 minutter til det blev fredag, da uimodståelige ’Friday I’m In Love’ omsider skabte den længe ventede forløsning.

’Boys Don’t Cry’ sendte festivalfolket ud i natten med visheden om, at Roskilde næppe kan blive mindre interessant i morgen.

1 af 3 Nogle af de cirka 60.000 fremmødte foran Orange. (Foto: Jespper Mortensen)
2 af 3 Robert Smith - har aldrig været helt som de andre. (Foto: Jesper Mortensen)
3 af 3 Robert Smith i front for det sydengelske poporkester The Cure. (Foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere