Scarlet Pleasure er på kort tid blevet store. Meget store.
Arrangørerne bag NorthSide havde undervurderet ungersvendenes popularitet, og fremmødet var så overvældende ved festivalens mindste scene, at pladsen flere steder var for tætpakket til, at man kunne danse.
Det gjorde poptøserne dog alligevel, og de gamle kunne heller ikke stå stille.
Scarlet Pleasure før koncert: Vi er vildt nervøse
Inspireret af Drake, Stevie Wonder og især Michael Jackson kreerer Scarlet Pleasure ikke stor kunst, men det virker, og tilsat herlig udansk selvsikkerhed så det ikke ud til, at københavnerne var det mindste tynget af janteloven.
Humørsprederne blev løftet af et festtosset publikum, der vist knap nok ænsede regnen og hvinede så heftigt med på ’The Strip’ og ’Under the Palm Trees’, at det var umuligt ikke at trække på smilebåndet.
Dagens dummeste spørgsmål
Scarlet Pleasure kompenserede kløgtigt for deres begrænsede repertoire ved at spille et kort sæt på 50 minutter, men selv bandets mindre gode numre er nu ikke helt dårlige, og de smed nonchalant Beyoncés ’Crazy In Love’ ind mod slutningen for at fylde på med hits.
Seancen var velspillet og velsmurt som Emil Golls frisure, men sangerens fimsede klynkecroon bliver nu noget blondineagtigt i længden, og man kunne godt savne bare lidt åndeligt nærvær i Scarlet Pleasures målbevidste jagt på pigernes gunst – og penge.
Ikke desto mindre var det dagens dummeste spørgsmål, da Goll til sidst spurgte ’vil I have mere?’.
Det ville de naturligvis, og de fik ’The Heat’, som publikum overgav sig betingelsesløst til.
De er brandvarme de drenge.
