Slut på Smukfest: Legender er færdige

Garvede Status Quo slingrede gennem Skanderborg på gruppens elektriske afskedsturné

68-årige Francis Dominic Nicholas Michael Ross i spidsen for engelske Status Quo. Foto: Stine Tidsvilde
68-årige Francis Dominic Nicholas Michael Ross i spidsen for engelske Status Quo. Foto: Stine Tidsvilde

Status Quo, Stjernescenen, Smukfest, torsdag 10. august

3
4.6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Resterne af Status Quo har besluttet at trække stikket, og deres formentlig sidste elektriske koncert på dansk grund fandt sted torsdag aften i Skanderborg.

Legenderne fra London var rigtig fede engang. Nu er de kun halvfede.

Se også: Status Quo: Status uændret

Status Quo vil tilsyneladende stadig turnere akustisk, men selv med strøm var de kun i stødet i glimt på Stjernescenen.

Den uforligneligt fjogede frontmand Francis Rossi er eneste tilbageværende medlem fra originalbesætningen, der var savnet på åbningsnummeret ’Caroline’, som blev skubbet fra scenen med rollator.

Sparkede rynkerøv
Et uimodståelige drive i boogiebandets maskinrum er altafgørende for effekten af bandets karakteristiske sound, men Status Quo trængte indledningsvis til serviceeftersyn og rustbehandling.

Først midtvejs sparkede et medley rynkerøv, og kort efter fremkaldte ’In the Army Now’ fællessang. Lige meget hvor sanseløst beruset man er, kan man skråle med på den, mens fadøllen svinges utilregneligt i luften.

Se også: Hold nu kæft: Hærværk på Smukfest

Status Quo swingede også herligt gennem ’Down Down’ og ’Whatever You Want’, men generelt lignede Rossi en mand, der er ved at være lidt træt af at have spillet det samme groove i 50 år. Halvtreds!

Affæren sluttede uforløst med en hyldest til mentoren Chuck Berry, der også blev ved for længe.

Tak for musikken. Og tak fordi I stopper.

Status Quo samlede en stor skare foran Stjernescenen fra 19:30 til 20:45. Foto: Stine Tidsvilde
Status Quo samlede en stor skare foran Stjernescenen fra 19:30 til 20:45. Foto: Stine Tidsvilde

Sætliste

1. Caroline

2. Something 'bout You Baby I Like

3. Rain

4. Softer Ride

5. Beginning of the End

6. Hold You Back

7. What You're Proposing/Down the Dustpipe/Wild Side of Life/Railroad/Again and Again

8. Paper Plane

9. In the Army Now

10. Roll Over Lay Down

11. Down Down

12. Whatever You Want

13. Rockin' All Over the World

Ekstranumre

14. Burning Bridges

15. Rock and Roll Music/Bye Bye Johnny

1 af 4 
2 af 4 Foto: Stine Tidsvilde
3 af 4 Foto: Stine Tidsvilde
4 af 4 68-årige Francis Dominic Nicholas Michael Ross i spidsen for engelske Status Quo. Foto: Stine Tidsvilde
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Fu Manchu: 'Clone of the Universe' (At the Dojo-album/Ude 9. februar)
2.The James Hunter Six: 'Whatever It Takes' (Daptone-album/Ude 2. februar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Black Rebel Motorcycle Club: 'Wrong Creatures' (Vagrant-album/Ude nu)
2.Mac DeMarco: 'Another (Demo) One' (Captured Tracks-album/Ude nu)
3.Sidney Gish: 'No Dogs Allowed' (Self-released-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen