Smukfest: Hovednavn kvajede sig

Garvede Jamiroquai tabte publikum på dansegulvet under overlangt show i Skanderborg

Jay Kay i spidsen for Jamiroquai, som han dannede for 25 år siden i London. Foto: Stine Tidsvilde
Jay Kay i spidsen for Jamiroquai, som han dannede for 25 år siden i London. Foto: Stine Tidsvilde

Jamiroquai, Bøgescenerne, Smukfest, onsdag 9. august

3
3.2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Jamiroquais glinsende funk havde et futuristisk præg i 1990’erne, men nu regerer Daft Punk og excentriske Jay Kays band er nærmest reduceret til et fortidslevn på linje med discoveteranerne Boney M, der minsandten indtager Smukfest fredag.

Trods Jamiroquais særdeles utrendy status er briterne blandt hovednavnene i Skanderborg, og den status levede de faktisk op til med en forbavsende medrivende indledning på deres koncert sent onsdag aften.

Se også: Seebachs fuser: Plagiat på Smukfest

’Shake It On’ og ’Little L’ blev leveret tilsat pletfri professionalisme og struttende overskud, mens hektiske ’The Kids’ og ’White Knuckle Ride’ gav plads til legesyge.

Jamiroquai formåede i glimt at forvandle den østjyske skovbund til et uimodståeligt glinsende dansegulv, men i et overlangt sæt på 95 minutter var der for lidt variation, og tomgangen var udtalt i en død periode omkring ’Alright’, ’Cloud 9’ og ’Runaway’.

Se også: Smukfest-gæster skider på musikken

Lettere bizart spillede gruppen slet ikke kæmpehittet ’Virtual Insanity’, som de fleste nok ville have foretrukket frem for det uspændende titelnummer på forårets ellers ikke uefne album, ’Automaton’.

Et ujævnt trip tilbage til fremtiden.

Jamiroquai var på scenen fra klokken 21:30 til 23:05 i Østjylland. Foto: Stine Tidsvilde
Jamiroquai var på scenen fra klokken 21:30 til 23:05 i Østjylland. Foto: Stine Tidsvilde

Sætliste

1. Shake It On

2. Little L

3. Automaton

4. The Kids

5. Space Cowboy

6. Superfresh

7. White Knuckle Ride

8. Cosmic Girl

9. Alright

10. Cloud 9

11. Emergency On Planet Earth

12. Runaway

13. Canned Heat

14. Love Foolosophy

1 af 7 Foto: Stine Tidsvilde
2 af 7 Foto: Stine Tidsvilde
3 af 7 Foto: Stine Tidsvilde
4 af 7 Foto: Stine Tidsvilde
5 af 7 Foto: Stine Tidsvilde
6 af 7 Foto: Stine Tidsvilde
7 af 7 Jay Kay i spidsen for Jamiroquai, som han dannede for 25 år siden i London. Foto: Stine Tidsvilde
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen