Når man færdes på Smukfest, virker det nærmest som om, det var festivalen, der opfandt udtrykket ’øl, fisse og hornmusik’.
I et interview med Ekstra Bladet i 2007 fortalte Hanne Boel, at det var slut med den uhellige treenighed for hendes vedkommende, og det har sjællænderen faktisk levet op til lige siden, hvor hun primært har turneret i akustiske og jazzede sammenhænge.
Se også: Slut med øl, fisse og hornmusik
Torsdag aften gik Boel, der fylder 61 senere på måneden, imidlertid på Smukfests store Stjernescenen med elektrisk band og hendes massivt sælgende poprepertoire fra platinårene omkring 1990, hvor Hanne var mere populær end Sanne og Anne.
De gode, gamle hits lød bare ikke som i de gode, gamle dage.
Ulven manglede bid
‘(I Wanna) Make Love to You’ var overraskende underspillet, og Boels rootsy ensemble leverede lummergroovy fortolkninger af ’Falling In Love’ samt klassikeren ’Son of a Preacher Man’.
Det var måske nok mere modigt end medrivende, og den relativt lille publikumsskare kapitulerede helt, da den som altid velsyngende veteran diskret udfordrede forsamlingen med en abstrakt og langstrakt version af ’Black Wolf’.
Den gik henover hovedet på Smukfest, der ofte føles som at være inde i en klaphat, og bifaldene var til at overhøre, mens Boel beviste, at hun aldrig er mere løssluppen, end at hun har fuldstændig kontrol over det, hun foretager sig.
Se også: Trist: Nedslidt Larsen på Smukfest
Koncerten forløb nærmest som en høflig provokation i Skanderborgs barnlige tombolaland, men voksenunderholdningen savnede afgørende bid, og resultatet var i længden pænt kedeligt.
Boel bliver næppe inviteret igen lige foreløbigt. Det passer hende sikkert udmærket.
