Sol og syre over Roskilde

Sommeren indfandt sig sig over festivalen på en alsidig mandag

De Underjordiske spillede tung, psykedelisk skovrock til stor begejstring for de mange fremmødte foran Rising. (Jonas Olufson)
De Underjordiske spillede tung, psykedelisk skovrock til stor begejstring for de mange fremmødte foran Rising. (Jonas Olufson)

 
Lowly, Rising, mandag 29. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

 
De Underjordiske, Rising, mandag 29. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Så oprandt dagen, hvor sommeren så småt gjorde sit indtog på Roskilde, både rent vejrmæssigt men også musikalsk. Kvintetten Lowly havde ikke blot pyntet den spøjse Rising scene - der ligner en mellemting mellem en pyramide og en  forvokset amagerhylde - med palmer og andet grønt, men gør sig også i en døsigt brisende solskinspop, der låner fra både shoegazerbølgen og Cocteu Twins' sirenesang.

Indledningsvis havde de fem optrædende i skræddersyet, lys sommerbeklædning det lidt svært med et noget gumpetungt lydbillede, der truede med at udviske alle nuancerne, men det artede sig heldigvis undervejs.  Gruppen har endnu ikke udsendt sit debutalbum og mangler stadig flere sange af helt samme kaliber som debutsinglen 'Daydreamers', men kom flere gange tæt på.

Se også: Stoltenbergs datter lullede Roskilde i søvn

Arrangementerne var også flere steder lidt for løse i det og guitaren kunne godt have fyldt lidt mere i lydbilledet på bekostning af de dominerende keyboards. Når man arbejder med så sfæriske kompositioner, som tilfældet er, skal detaljerne altså sidde lige i skabet, hvis det hele ikke skal svæve hen over hovedet på folk og ud i sommeraftenens nådesløse glemsel

Men når Lowly var bedst og mest koncentrerede - og det var de heldigvis det meste af tiden - rammer de et ret enestående sted mellem det drømmende og kropsligt medrivende, som det bliver spændende at høre udfolde sig i fuldt flor. Som sagt,  anelse mere kant på guitaren live ville med garanti gøre underværker.

Danske Lowly med to sangerinder i front leverede en ujævn, men ikke desto mindre lovende forestilling tidligt mandag aften. (Foto: Philip Davali)
Danske Lowly med to sangerinder i front leverede en ujævn, men ikke desto mindre lovende forestilling tidligt mandag aften. (Foto: Philip Davali)
 

Kant på guitarerne (op til hele tre af dem) var der til gengæld masser af hos det næste band på Rising, De Underjordiske, hvis stenede hippierock plukker fra nogenlunde de samme svampemarker som de populære syrehoveder i Spids Nøgenhat, om end De Underjordiske befinder sig et lidt mørkere sted i troldeskoven. Titler som 'Under skyggernes kniv' og 'Sultne Ulve' er en ret god indikator på tonen i sangeren Peter Kures dunkelt euforiske univers.

Ronnie Gottlib og Maria Gabriella de Moulade måtte tilkalde hjælp, da deres 19-årige kammerat begyndte at opføre sig mærkeligt. (Foto: Jonas Olufson) DK MusikNYT - 29. jun. 2015 - kl. 21:23 Roskildedebut endte som et mareridt

De lyder pissegodt, har en fed attitude og ikke mindst en excellent indpiskende trommeslager, men sangene fremstår rent kompositorisk lidt for monokrome i det - jeg er udmærket klar over, at det seje, tunge guitartræk har sin helt egen pointe - men der skal lidt mere til, hvis De Underjordiske for alvor skal skille sig ud blandt myriaderne af ny-psykedeliske bands, der helt bevidst har fravalgt de seneste 20-30 års musikhistorie. Lidt flere farver på tapetet næste gang, tak. Jeg glæder mig dog ikke desto mindre til efteråret, hvor debutalbummet 'Ind i flammerne' skulle lande. På vinyl, forstås.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere