Hvis man primært kendte A-ha fra ’Take On Me’ og havde forvildet sig ind i Royal Arena i en brandert, så havde man næppe opdaget, det var trioen, der stod på scenen, før de spillede verdenshittet til sidst.
Gruppen har for længst udviklet deres lyd fra teenagepop til voksenmusik, og underholdningen var lige så moden som nordmændenes taknemmelige publikum under et relativt sjældent danmarksbesøg i hovedstaden.
I en todelt koncert spillede A-ha hele det 37 år gamle debutalbum, ’Hunting High and Low’, i andet sæt, mens første afdeling bestod af udvalgte sange fra veteranernes repertoire.
To gedigne nye numre, der udgives på den kommende koncertfilm og liveudgivelse, ’True North’, understregede, at bandets grundlæggende musikalitet og håndværksmæssige kvaliteter generelt er noget undervurderede.
Fjeldenes Orbison
I en alder af 62 er Morten Harkets falsetvokal i fin stand, og han slap godt fra at lyde som fjeldenes svar på Roy Orbison, da A-ha serverede deres behjertede fortolkning af Carole Kings klassiker ’Crying in the Rain’.
D’herrers reserverede fremtoning gav påmindelser om dokumentaren ’A-ha: The Movie’, der viser, at ungdomsvennerne fra Oslo egentlig ikke bryder sig om hinanden længere, men trods en kølig kemi i rampelyset, så glødede begejstringen blandt fanskaren.
Sangene fra ’Hunting High and Low’ blev præsenteret i en anderledes rækkefølge end på den gamle storsællert. Det var dog ikke den eneste markante ændring.
Albummets kunstige og nærmest kitschede produktion, som er så typisk for 1980’erne, var afløst af en anderledes tidløs indpakning, og en mere organisk, fyldig og storladen sound klædte vitterligt materialet.
Op mod et stilrent sceneshow med effektfuld brug af megaskærm foldede numrene sig indtagende ud, og særligt titelsangen funklede stilfærdigt med publikum på forbavsende hæderligt kæmpekor.
Generelt var det mere end bare nostalgi, men som ekstranummer kunne det ikke blive mere nostalgisk, da den I ved nok lød som dengang for længe siden, hvor dem i salen var teenagere.
