Det vrimler på godt og ondt med gengangere fra tidligere år på Tønder Festivals mange scener. I tilfældet Chris Smither er det godt.
Den 74-årige sangskriver fra New Orleans skriver tidløse sange. Og sådan præsenterer han dem også.
Se også: Festival overrasker: Publikum i gråd
Siden sidst i 1960’erne har han spillet en stilsikker blanding af blues, folk og country, der svajer som en sommeraften hjemme i The Big Easy.
Han havde det nu ikke for nemt i Telt 2, hvor uheldige elementer blandt publikum hellere ville høre sig selv tale, og flere gange blev koncerten tilmed forstyrret af buldren fra Jonah Blacksmith ovre på Open Air.
Ikke holdes nede
Men kvalitet kan som bekendt ikke holdes helt nede, hvilket den garvede spillemand demonstrerede med en indsats, der var betydeligt mindre velfriseret end hans manke. Heldigvis da.
Smithers seneste album, ’Call Me Lucky’, er fornemt, og fra skiven hentede han sange, som viste, at der trods alt er variation i hans ellers spartanske og traditionelt forankrede udtryk.
Kuldslåede ’Down to the Sound’ rakte dybt efter Townes Van Zandts smerte, mens ’Nobody Home’ spjættede anderledes lystigt. Tilfælles havde de dog, at de var gode at drikke til.
- Hvis ikke jeg selv havde skrevet den her, så ville jeg kalde den en klassiker, konstaterede Smither, da han introducerede ’What Might Have Been’.
Se også: Uheldig helt med buler i bluesen
Veteranen er vittig, men der er også noget gådefuldt over ham. Han efterlader gerne et indtryk af, at han gemmer på en svært tilgængelig sandhed, vi andre er afskåret fra.
Det gør han naturligvis ikke, men det føles sådan, og det er det, der tæller.
Elastisk guitarist
Smithers læspende galpen af en stemme er mere personlig end smuk. Kapacitetens guitarspil er vildt elastisk. Det er nemt at høre, han faldt for blueslegenden Lightnin’ Hopkins som ung.
- En afroamerikaner sagde engang til mig, at der er en sort mand inde i mig, som vil ud, klukkede Smither.
Han slap ud, da den hvide mand leverede sin forbløffende fortolkning af Chuck Berrys evergreen ’Maybellene’.
Se også: Historisk: Jysk festival slår rekord
Mod slut spillede Smither en urokkelig ’Leave the Light On’. Han lyser stadig op.
Forhåbentlig kommer han igen næste år.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.