Lørdag kom regnen til Smukfest. Den gode musik bliver stadig væk.
I silende regn forsøgte rockkometen Jacob Dinesen dog at tvinge noget tiltrængt kvalitet ind på pladsen. Trods sønderjydens insisterende ihærdighed blev det imidlertid endnu en uforløst koncertoplevelse i bøgeskoven.
Fiasko på Smukfest: Kikset hovednavn
Sympatiske Dinesen startede med at kaste regnslag ud mod publikum, men de nåede ikke ret langt ind i den beskedne folkemængde, og det gjorde flertallet af hans skabelonagtige sange heller ikke.
Traditionalisten fra Tønder opfører sig usædvanlig scenevant, mandigt og overbevisende for en purk på 21, men han er fortsat ikke vokset ud af forbilledets skygge.
Lover godt
Inspirationen fra Bruce Springsteen er ekstrem åbenlys, og selv Dinesens kropssprog virker som resultatet af, at han har nærstuderet Bossens livevideoer på drengeværelset.
Den unge spillemand har fået overrumplende succes med efterårets harmløse album ’Brace Against the Storm’, men materialet fremstod mere råt og modent ved Stjernescenen, hvilket lover godt for hans fremtidige karriere.
Utroligt: Robbie jordet af ung jyde
Hvis han på et tidspunkt begynder at lyde som Jacob Dinesen i stedet for Bruce Springsteen, kan det sagtens blive spændende at følge talentet.
Der er afgjort krummer i knægten.