Kort inde i Alphabeats største indendørskoncert på dansk grund nogensinde udbrød Stine Bramsen.
- Er vi enige om, at vi alle sammen skal kunne huske den her aften om ti år?
Den plan var publikum i K.B. Hallen naturligvis med på.
Indledningsvis virkede showet dog som noget, man ville glemme, inden man nåede ind til byen igen.
Jysk band er som en kønssygdom
Den nye knaldperle ‘I Don’t Know What’s Cool Anymore’ satte skub i sagerne. Og danseskoene.
Men de noget ældre ‘Vacation’ og ‘Fantastic 6’ spændte ben for festen.
Underligt corny
Alphabeats gamle repertoire fremstod generelt underligt corny side om side med materialet fra det genopstandne bands driftssikre comebackalbum, ’Don't Know What's Cool Anymore’.
Sekstetten fra Silkeborg spillede alle skivens sange, men der er altså også kun ni, hvilket er omtrent, hvad man kan kapere, inden discofeberen giver røde knopper.
Billedgalleri af Per Lange
Alphabeat er så scenevante entertainere, at man skulle tro, de var englændere eller i det mindste svenskere, men på grund af sætlistens svingende kvalitet og for megen sniksnak mellem numrene, fremstod popcabareten som et afbrudt samleje.
Ikke desto mindre knaldede fanskaren helt igennem til popdrønet ‘10.000 Nights of Thunder’, hvor der blev skrålet med i en grad, så sangeren Anders SG lignede en, der var oprigtigt rørt over opbakningen.
Stine Bramsen: Fremme på beatet
Knap 4000 i den stort set udsolgte sportshal var tydeligvis indstillet på at få en på opleveren, når de nu gik glip af finalen i ’Den store bagedyst’, men da kapelmester Anders B rodede sig ud i en lang, klodset fortælling om gruppens genforening, var det som en reklameblok midt i lørdagsunderholdningen.
Der blev ikke sparet på kostumeskift, kæmpekor og konfetti. Det blinkede, funklede og dunkede, og de sidste ti minutters festfyrværkeri med ’Fascination’ og ’Shadows’ sendte folk ud i kulden på en lun hedebølge.
Men kan man huske koncerten i 2029, så skal man altså have oplevet noget skelsættende på toiletterne.
.jpg)
