Stop dog: Blondine i dødskramper

Afbleget version af det californiske rockband Stone Temple Pilots livede bestemt ikke op på Copenhell

Jeff Gutt har afløst afdøde Scott Weiland og Chester Bennington i spidsen for den garvede kvartet Stone Temple Pilots. Foto: Per Lange
Jeff Gutt har afløst afdøde Scott Weiland og Chester Bennington i spidsen for den garvede kvartet Stone Temple Pilots. Foto: Per Lange

Stone Temple Pilots, Helviti, Copenhell, torsdag 20. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Stone Temple Pilots har begravet to tidligere frontmænd, men bandet nægter at dø.

Veteranerne fra San Diego er nu i gang med sanger nummer tre, Jeff Gutt, der på tragikomisk vis forsøger at kopiere gruppens oprindelige blikfang, Scott Weiland.

Det var ingen succes, da Stone Temple Pilots mavelandede på Copenhell torsdag eftermiddag.

Se også: Helvede venter: 12.009 i amokrus

Afblegede Gutt har en fortid i den amerikanske udgave af 'X Factor', og han viderefører talentkonkurrencens udbredte hang til teatralske armbevægelser i spidsen for Stone Temple Pilots tilsat Weilands irriterende personlighed.

Det var mildest talt en anstrengende cocktail. Da han gik ned og hilste på forreste række af fans under ’Vasoline’, blev han høfligt klappet lidt på ryggen. Han fortjente snarere en dumflad.

Vink med hegnspæl
Abstraherede man fra sangeren, hvilket var nærmest umuligt, spillede de tre tilbageværende medlemmer af Stone Temple Pilots' originalbesætning egentlig ganske hæderligt, men mere end 25 år efter de slog igennem, er kvartetten en underligt karikeret og kikset anakronisme.

De var jo egentlig heller ikke til at holde ud i storhedstiden.

Se også: Jysk røvtur: Pinagtigt Bon Jovi

Californierne var det mest uspændende og enerverende af de mange rockbands, der surfede på grunge-bølgen i 1990'erne, og det fik de ikke rettet op på i løbet af et blot 58 minutter kort sæt.

Se også: Gustne stoddere rockede børnehave

Deres kendingsmelodi, 'Plush', lyder stadig som Pearl Jam. Også selvom publikum skrålede med på koncertens afdæmpede fortolkning.

'Roll Me Under' fra sidste års comebackalbum blev forbigået i absolut tavshed, hvilket var et vink med en hegnspæl om, at Stone Temple Pilots' tid er forbi.

Det har den i øvrigt været længe. 

Billedgalleri af Per Lange

1 af 10  Copenhell afvikles i år for tiende gang - festivalen på Refshaleøen blev allerede udsolgt i marts.
2 af 10 
3 af 10 
4 af 10 
5 af 10 
6 af 10 
7 af 10 
8 af 10 
9 af 10 
10 af 10 

Sætliste

1. Wicked Garden

2. Crackerman

3. Vasoline

4. Big Bang Baby

5. Big Empty

6. Plush

7. Down

8. Interstate Love Song

9. Roll Me Under

10. Dead & Bloated

11. Trippin' on a Hole in a Paper Heart

12. Sex Type Thing

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere