Store John Fogerty væltede Jelling

Kapaciteten fra Creedence Clearwater Revival serverede stedsegrøn klassikerkavalkade under stjernestund i det sydjyske

John Fogerty - sangskatten glimtede uimodståeligt i Jelling. (Foto: Anders Brohus)
John Fogerty - sangskatten glimtede uimodståeligt i Jelling. (Foto: Anders Brohus)

John Fogerty, Jelling Musikfestival, lørdag 31. maj

John Fogerty har efterhånden gjort det til en tradition at spille årlige sommershows i Danmark, og hvis han kan holde niveauet fra Jelling, så må han såmænd hellere end gerne åbne sin sangskat på disse kanter hver lørdag.

I Aalborg i 2006 jappede kapaciteten fra Californien hastigt gennem sættet tilsat unødig vanvidsenergi, men i saligt swingende samspil med sit 6-mands orkester gav han sig i Sydjylland tid til klassikerkavalkaden, og gennem 100 herlige minutter fik folket en lektion i økonomiseret sangskrivning i mesterklassen.

Den 63-årige veteran med en fantastisk fortid i front for Creedence Clearwater Revival overrumplede med herlige hillbilly-udgaver af blandt andre ’Lookin’ Out My Backdoor’, mens bonderøvs-boogien bralrede forsamlingen bagover til de tidløse toner af stedsegrønne ’Green River’, ’Fortunate Son’, ’Down on the Corner’, og han kunne blive ved.

Pragtfuldt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere