Stort mysterium på Carlsberg

Det spøjse britiske popband Alt-J var en flad omgang foran 6000 i udsolgt Tap1

Gus-Unger Hamilton fra Alt-J, der spiller på sommerens NorthSide Festival i Aarhus. (Foto: Kenneth Meyer)
Gus-Unger Hamilton fra Alt-J, der spiller på sommerens NorthSide Festival i Aarhus. (Foto: Kenneth Meyer)

Alt-J, Tap1, København, torsdag 19. februar

Popverdenens succeser og fiaskoer er omtrent ligeså forudsigelige som det meste af det, pladeselskaberne sprøjter ud, men der findes faktisk undtagelser.

En af de mest bemærkelsesværdige er Alt-J.

Trioen fra Leeds ligner tre biologistuderende, og nørdernes bandnavn er nogenlunde ligeså kryptisk som deres snørklede og temmelig sære collagepop.

Alt-J giver koncert i Tap1 på Carlsberg i København torsdag 19. februar. (Foto: Polfoto/Eyevine) INTL. Album-anm. Nørderne kan næsten alt

Ikke umiddelbart egenskaber, der burde sikre Alt-J stjernestatus, men ikke desto mindre er gruppens to album nået ud til masserne, og der var såmænd udsolgt i forsalg, da bandet ganske imponerende fyldte Tap1 på Carlsberg med 6000 overvejende unge fans.

Det blev dog snarere en flad omgang end en berusende oplevelse, for Alt-J fremstod underligt indeklemt i den lavloftede og ret klaustrofobiske kæmpesal på Vesterbro.

Pletfri og professionel indsats
Det var en seance, der ville have givet mening for ti gange færre mennesker på Lille Vega et par hundrede meter væk fra Tap1, hvor englænderne aldrig foldede sig afgørende ud.

Trods tilforladelige udgaver af fine sange som ’Hunger of the Pine’, ’Something Good’ og ’Every Other Freckle’ så savnede man generelt studieversionernes stoflighed, varme og teksturer.

Alt-J, der kommer fra Leeds, udvides til en kvartet, når de spiller live. (Foto: Kenneth Meyer)
Alt-J, der kommer fra Leeds, udvides til en kvartet, når de spiller live. (Foto: Kenneth Meyer)

Gløden og intimiteten i gruppens kriblende sound gik tabt, og himmelstræbernes univers kom til at fremstå endimensionalt, selvom bandet leverede en pletfri og professionel indsats.

På scenen er Alt-J udvidet med bassisten Cameron Knight, der har nogenlunde ligeså meget karisma, som de fuldbyrdede medlemmer. Hvilket er meget lidt. 

Sigur Rós - bandet fra Reykjavik blev reduceret til en trio tidligere på året. (Foto: Playground) INTL. Album-anm. Mørk islandsk skønhed

Sanger og guitarist Joe Newman kunne være ham, der høfligt visiterer en ved indgangen, og keyboardmanden Gus-Unger Hamilton kommer vist kun ud, når han skal optræde.

Kort sagt ikke en aften, der gjorde en klogere på mysteriet om Alt-J’s popularitet. Snarere tværtimod.

1 af 2 Sanger og guitarist Joe Newman gjorde ikke meget væsen af sig på Vesterbro. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 Gus-Unger Hamilton fra Alt-J, der spiller på sommerens NorthSide Festival i Aarhus. (Foto: Kenneth Meyer)
0 kommentarer
Vis kommentarer