Svensk hanløve i bur

Evigt rastløse Thåström teede sig på godt og ondt i sit heftigt sitrende rockteater

Thåström satte torsdag strøm til velbesøgte Store Vega. (Foto: Jesper Mortensen)
Thåström satte torsdag strøm til velbesøgte Store Vega. (Foto: Jesper Mortensen)

Thåström, Store Vega, København, torsdag 8. marts

4
-
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Thåström er ikke just typen, man frygter kunne finde på at stille op som dommer i endnu en talentløs talentkonkurrence på tv. Det tager det svenske punkikon, rockkoryfæ og nationalklenodie sit talent alt for alvorligt til, og af og til tager han også sig selv for alvorligt.

Se også: Stærkström fra Thåström

Selvhøjtideligheden skæmmede veteranens optræden i Store Vega i 2010, og samme sted her til aften slap vi heller ikke for den rastløse ’hanløve i bur’-rutine, de maniske fagter og andre melodramatiske tiltag, men der var heldigvis også musik i rockteatret, og gennem 110 minutter lød den ofte fremragende.

Evindelig stræben
Ikke mindst sangene fra det højaktuelle album, ’Beväpna dig med vingar’, som er blandt Thåströms stærkeste, løftede seancen, der lettede imposant i form af det magtfulde titelnummer.

Thåström teede sig som en besat, og ætsende ’Dansbandssångaren’ og sitrende ’Smaken av dig’ var blandt nye numre med besættende effekt i den hæse sangers evindelige stræben efter intensitet med gnistrer og elektricitet med højspænding.

Sluttede afdæmpet
Han kræver simpelthen nerve uafbrudt, og til hjælp med det havde kvintetten bag sangeren øvet sig i at ligne og lyde som en blanding af The Bad Seeds og Einstürzende Neubauten, hvilket naturligvis garanterer en vis kvalitet, men det er nu noget søgt, at Thåström i en alder af 54 stadig finder det nødvendigt at lade forbillederne skinne så åbenlyst igennem i sit dunkle univers.

Se også: Thåström: Glødende ildsjæl

Det virkede dog som om, at den stort set udsolgte sal, der var fyldt med fulde svenskere, tilgav deres ukuelige helt det hele, og da han sluttede afdæmpet af med ’Sønder Boulevard’ om sin tid på Vesterbro og ’Fanfanfan’, var der fællessang, som må have varmet selv Thåströms frostkolde hjerte.

Snøft.

1 af 2 Thåström trak masser af svenskere over Sundet. (Foto: Jesper Mortensen)
2 af 2 Thåström satte torsdag strøm til velbesøgte Store Vega. (Foto: Jesper Mortensen)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen