Tamt Tim: Dizzy svigter fanklubben

Gruppen markerede Amager Bios genåbning med sjælden intimkoncert, der aldrig blev nærværende     

Guitarist og sanger Tim Christensen i front for Dizzy Mizz Lizzy, som spillede to lovende numre fra deres kommende album. Foto: Per Lange
Guitarist og sanger Tim Christensen i front for Dizzy Mizz Lizzy, som spillede to lovende numre fra deres kommende album. Foto: Per Lange

Dizzy Mizz Lizzy, Amager Bio, København, lørdag 4. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Dizzy Mizz Lizzy er stadig et barnagtigt bandnavn, men musikalsk har gutterne mandet sig gevaldigt op siden comebacket i 2015.

Lørdag fik de dog tilbagefald til tiden som grønskollinger i 1990’erne, og man stod forgæves og ventede på, at musikken ville få ligeså meget hår på brystet, som Tim Christensen har på kinderne.

Se også: Endelig: Megaband kommer på Grøn

Dizzy Mizz Lizzy var hyret til den officielle genåbning af Amager Bio, der har været udsat for en klædelig ombygning, som har forøget kapaciteten på balkonen og gjort salen mere indbydende.

Se også: Dizzy Mizz Lizzy springer i luften

De 1300 billetter blev solgt på blot halvanden time, hvilket svarede nøjagtigt til længden på det sæt, som bandet leverede med en noget halvhjertet indsats.

Den sjældne klubkoncert med et af dansk rocks største navne blev aldrig den store oplevelse for de inkarnerede fans, der kun sporadisk skrålede med på gamle sange som ’11:07 PM’ og ’Silverflame’.

Pænt og nydeligt
Københavnerne spillede pænt og nydeligt, men man savnede snert i samspillet. Generelt var der simpelthen for lidt power i powertrioen.

- Håber vi får en dejlig aften, sagde Christensen indledningsvis, hvilket var knap så rock’n’roll og desværre symptomatisk for en harmløs oplevelse.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 24 
2 af 24 
3 af 24 
4 af 24 
5 af 24 
6 af 24 
7 af 24 
8 af 24 
9 af 24 
10 af 24 
11 af 24 
12 af 24 
13 af 24 
14 af 24 
15 af 24 
16 af 24 
17 af 24 
18 af 24 
19 af 24 
20 af 24 
21 af 24 
22 af 24 
23 af 24 
24 af 24 

Seancens højdepunkt var faktisk danmarkspremieren på nummeret ’California Rain’, der var forbavsende bistert og tungt for Dizzy Mizz Lizzys høflige standard.

Bandet serverede også det beslægtede ’In the Blood’, som de luftede første gang sidste sommer, og de to skæringer skærper unægtelig forventningerne til d’herrers fjerde studiealbum, som imidlertid er udsat til næste år.

Se også: Dybt godnat: For sent for Dizzy

På Amager var der ikke meget at glæde sig over, og bandet trak sange som 'Glory' og 'Rotator' unødigt i langdrag med instrumentale passager, som ikke førte til ret meget andet end at man stod og småkedede sig.

Mod slut kom der omsider lidt bid i den tandløse forestilling i form af snerrende 'Made to Believe' og 'I Would If I Could But I Can't', men alt i alt hverken kunne eller ville Dizzy Mizz Lizzy på en aften, hvor veteranerne mindede lidt for meget om vinderne af DM I Rock i de dårlige, gamle dage.

Dizzy Mizz Lizzy er på landevejen til sommer, hvor trioen blandt andet kan opleves på Grøn. Foto: Per Lange
Dizzy Mizz Lizzy er på landevejen til sommer, hvor trioen blandt andet kan opleves på Grøn. Foto: Per Lange
 

Sætliste

1. Phlying Pharaoh

2. Glory

3. In the Blood

4. Terrified in Paradise

5. Brainless

6. Barbedwired Baby's Dream

7. Rotator

8. 67 Seas in Your Eyes

9. Love Is a Loser's Game

10. 11:07 PM

11. California Rain

12. Made to Believe

13. Waterline

14. Silverflame

Ekstranumre

15. Thorn In My Pride

16. I Would If I Could But I Can't

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere