Techno-gøgl i Tivoli

Tiësto bød ud over den musikalske armod på trængsel, køer og almindeligt ubehag i forlystelsesparken

Den hollandske dj havde masser af tid til at lege med mobilen, da musikken stort set spillede sig selv. (Foto: Mogens Flindt)
Den hollandske dj havde masser af tid til at lege med mobilen, da musikken stort set spillede sig selv. (Foto: Mogens Flindt)

 
Tiësto, Tivoli, København, 3. juni.

Hvis man skal sige noget positivt om den 47-årige hollandske dj Tijs Michiel Verwest alias Tiëstos optræden her til aften i hjertet af København, så var det at timingen var perfekt. Da han efter to timer slukkede computeren, var det nærmest i samme sekund, som man kunne høre rådhusklokkerne slå tolv. Og sjældent, hvis nogensinde, har de lydt smukkere end efter en musikalsk ørkenvandring, som man nærmest skal tilbage til Tiëstos seneste besøg i Danmark (på SmukFest i 2015) for at finde magen til.

Manden har siden sit gennembrud med remixet af Deleriums 'Silence' i 2000 benyttet sig af nøjagtig samme formel. Gumpetunge beats som selv en gigtplaget bropille af beton kan hoppe med på tilsat letkøbte effekter og et omkvæd, der trænger igennem selv efter 17 Barcadi Breezers. Det har gjort ham til mangemilliardær og en af de første dj's, der tog springet fra klubber til stadionkoncerter.

Tijs Michiel Verwest alias Tiësto var i den grad gårsdagens mand på Bøgescenerne. (Foto: Philip Davali) Koncert-anm. Techno for tumper med Tiësto

Og det må være noget nær verdens nemmest tjeneste penge. Man laver en playliste (som i øvrigt ikke ændrer sig synderligt fra gang til gang eller år til år) af sine største hits hjemmefra, tilsætter lidt røg og fyrværkeri og skruer for syns skyld lidt på knapperne på pulten, mens man har nogle visuals, der om muligt er endnu mere fantasiløse end musikken (hovedsageligt noget med nogle mere eller mindre afklædte kvindelige modeller), og så er den tilsyneladende hjemme.

Jeg er ret sikker på, at en optræden af Tiësto for 95 procents vedkommende ville lyde identisk, hvis manden ikke var til stede. Der er med andre ord i den grad tale om spil for galleriet, og derfor er simili-verdenen i Tivoli på mange måder den essentielle skueplads for Tiëstos musikalske gøglerier.

Calvin Harris tjente sidste år mere end Jay Z. (Foto: AP) INTL. MusikNYT Så meget tjener verdens bedst betalte dj

Her er der ikke nogen, der forvente andet end illusioner, blændværk og letkøbte kicks. Og det var præcis, hvad det meget tætpakkede publikum på Plænen fik, da Tiësto skubbede den internationale del af sæsonens fredagsrock i gang. Hvis de da ikke havde travlt med at stå i kø til toiletterne eller barene.

For det er jo det samme, hver gang et større navn besøger Tivoli. Kapaciteten er simpelthen ikke til det, i hvert fald når man lukker alle ind, og derfor giver det de færreste, hvis nogen, end god oplevelse. Tiësto havde godt nok fået lov til at spille lidt højere, end man normalt må i Tivoli, men rigtig fysisk blev det aldrig, hvilket dog ikke betød det store, da den manglende plads bestemt ikke bød op til dans. Med mindre man var til den meget tætte af slagsen.

Politiet var ved Parken i aftes for at mandsopdække nogle HA'ere, der var til koncert. Alligevel blev der ballade på Østerbro efter koncerten. (Foto: Thomas Sjørup) Krimi Ballade ved koncert i Parken

Det er fint med såkaldt 'gratis' koncerter, men ikke for enhver pris. Og i Tivoli er den ofte for høj. Hvornår har du sidst hørt om nogen, der har haft en god musikalsk oplevelse med et større navn på Plænen? Jeg holder på mange andre planer af den gamle forlystelsespark, men som koncertrum i større stil er den decideret uegnet. For trangt, for lavt, for usselt. Og når musikken tilmed er så horribelt ringe, er det lige før,at jeg hellere stiller op til kinesisk vandtortur næste gang, der uddeles opgaver på redaktionsmødet.

8 kommentarer
Vis kommentarer