Topband amputeret på Fyn

Banebrydende Primal Scream er ikke, hvad de har været, men skotterne er stadig bedre end de fleste

Bobby Gillespie i spidsen for Primal Scream, der serverede ganske underholdende rocknostalgi på festivalen Heartland. Foto: Per Lange
Bobby Gillespie i spidsen for Primal Scream, der serverede ganske underholdende rocknostalgi på festivalen Heartland. Foto: Per Lange

Primal Scream, Greenfield Stage, Heartland, torsdag 30. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Engang var Primal Scream blandt de væsentligste bands i verden. Sådan er det ikke længere.

Under veteranernes nostalgiske optræden på Heartland var der dog opløftende påmindelser om dengang, de sendte rock’n’roll uimodståeligt ind i fremtiden med mesterværker som ’Screamadelica’ og ’Xtrmntr’.

Se også: Tilbage til fremtiden med Primal Scream

Indledningsvis lød Primal Scream, som om de tabte koncerten ned ad bagtrappen, men gruppen fra Glasgow spillede sig lune i den råkolde støvregn, og midt i det blot 55 minutter korte sæt lyste diskofile ’Kill All Hippies’ og ’Swastika Eyes’ op i den grå aften.

Klassikeren ’Higher Than the Sun’ hævede sig også ganske smukt over Midtfyn, og alligevel blev det aldrig rigtigt storslået i et typisk festivalshow, hvor man stod i gummistøvler og funderede over, at dette ville have fungeret betydeligt bedre i mørke og med et tag over.

Manglede tyngde
Siden Robert ’Throb’ Young forlod Primal Scream, har de savnet en guitarist ved Andrew Innes’ side. Substitutterne har aldrig slået til, og på Heartland var Innes alene på den seksstrengede, så uundgåeligt savnede man fylde og tyngde i et amputeret lydbillede.

Frontmand Bobby Gillespie var næsten ligeså veloplagt som hans pink outfit, men efter en lystig udgave af uforlignelige ’Loaded’ tabte Primal Scream de sidste par numre ned ad fortrappen.

Se også: Rockarmé overgiver sig ikke frivilligt

Symptomatisk spillede skotterne kun en enkelt skæring fra deres seneste tre studiealbum. Det var ’Can’t Go Back’, og det kan de ikke.

I storhedstiden var de uomgængelige. Nu er de mest bare hyggelige.

Primalskriget er blevet et skrål.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 15 
2 af 15 
3 af 15 
4 af 15 
5 af 15 
6 af 15 
7 af 15 
8 af 15 
9 af 15 
10 af 15 
11 af 15 
12 af 15 
13 af 15 
14 af 15 
15 af 15 

Sætliste

1. Movin' On Up

2. Jailbird

3. Can't Go Back

4. Miss Lucifer

5. Kowalski

6. Higher Than the Sun

7. Kill All Hippies

8. Swastika Eyes

9. Loaded

10. Country Girl

11. Rocks

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere