- Hello? Hello? Is anyone there? råbte Damon Albarn igen og igen, da Gorillaz åbnede deres koncert i Royal Arena med en flintrende intens ‘M1 A1’.

Og jo der var så sandelig nogen.

16.000 fyldte hovedstadens nye multiarena på en lørdag aften, hvor et af årtusindets mest usædvanlige succesbands inviterede til herlig abefest.

Seebach overhalet af gorillaer

Albarns tegneserieidoler har solgt mange millioner album uden noget, der minder om konventionelle radiohits, og på Amager lykkedes det dem også at sejre med et skævt og vildt genreblandende repertoire, som egentlig slet ikke egner sig til at blive blæst op i så stort et lokale.

Men Gorillaz gik befriende usnobbet og energisk til opgaven, mens publikum gik bananas til sange som ’Rhinestone Eyes’, ’Andromeda’ samt ’Clint Eastwood’, og hundredvis af mobiltelefoner lyste salen op under balladen ’Busted and Blue’. 

Slingrende karneval
Albarn er bestemt ingen fantastisk sanger i traditionel forstand, men Blurs frontmand bandt det 98 minutter lange sæt sammen med glødende engagement, og hans karakteristiske melodica klædte et overraskende råt og nærmest dubtungt lydbillede.

Englænderen slog knuder på sig selv for at få Gorillaz’ mange løse ender til at hænge nogenlunde sammen, hvilket dog ikke ændrede på, at kaos på godt og ondt er et grundelement i gruppens gakkede univers.

Popstjerne blotter sig

Gæstevokalister på både storskærmene og scenen gav den spraglede seance et ustyrligt præg af slingrende karneval, og De La Soul, Zebra Katz og Little Simz, der også varmede op for Gorillaz, piskede stemningen uimodståeligt i vejret.

Ustyrlige ’Feel Good’ var blandt ekstranumrene, og det var med netop den varme fornemmelse i kroppen, at man gik smilende ud i efterårskulden.

Nogen oplevede noget.