Toprocker svigtet på jysk festival

Alt for få overværede amerikanske JD McPhersons æstetiske opvisning i umanerlig veldrejet rock'n'roll

Jonathan David McPherson i aktion på Tønders problematiske udendørsscene - den udsolgte festival slutter søndag aften. Foto: Per Lange
Jonathan David McPherson i aktion på Tønders problematiske udendørsscene - den udsolgte festival slutter søndag aften. Foto: Per Lange

JD McPherson, Open Air, Tønder Festival, fredag 24. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Tønder er en festival for rootsmusik, og JD McPherson har revet gamle rødder som Chuck Berry, Muddy Waters og Little Richard frem i lyset og genplantet dem i et hjørne af tidens scene, der også kultiveres af kollegerne Dan Auerbach og Jack White.

Asfalten foran Open Air dannede dog en dårlig grobund for amerikanerens råt rockende repertoire, for selvom Tønder for første gang nogensinde har meldt udsolgt af partoutarmbånd, så tog forsvindende få af festivalens 14.000 besøgende plads ved hovedscenen.

Se også: Utrolige søstre får folk til at besvime

Tilsat velsmurt professionalisme og en gnist, der varmede i kulden fredag aften, spillede McPherson og hans blærede band imidlertid som om, de befandt sig i en tætpakket klub med sveden drivende ned ad væggene.

Ingen svipsere
Den afgørende effekt udeblev alligevel i et tempofyldt sæt på fem kvarter, hvor der ellers var forbilledlig twang og intensitet over stilsikre sange som ’Fire Bug’, ’Head Over Heels’ og ’Mother of Lies’, mens svipserne blev i bagagen.

Den 41-årige æstetiker fra Oklahoma dedikerede ’You Must Have Met Little Caroline?’ til sin afdøde landsmand, guitarhelten Link Wray, der er begravet i København.

Se også: Vildt hovednavn vælter jysk festival

McPherson er tydeligvis håbløst forelsket i den tidligere rock’n’roll, men hans velturnerede hyldest til alle dem, der kom lang tid før ham, savner emotionel pondus og en dybereliggende nødvendighed.

På overfladen var der ikke desto mindre dømt suverænt klingende underholdning for de meget få.  

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange

Sætliste

1. Crying's Just a Thing You Do

2. Desperate Love

3. Fire Bug

4. I Can't Complain

5. Under the Spell of City Lights

6. Head Over Heels

7. On the Lips

8. Hunting for Sugar

9. Bossy

10. You Must Have Met Little Caroline?

11. Mother of Lies

12. Undivided Heart & Soul

13. Lucky Penny

14. Let the Good Times Roll

Ekstranumre

15. Bloodhound Rock/Wolf Teeth

16. Abigail Blue

17. North Side Gal

1 af 7 Foto: Per Lange
2 af 7 Foto: Per Lange
3 af 7 Foto: Per Lange
4 af 7 Foto: Per Lange
5 af 7 Foto: Per Lange
6 af 7 Foto: Per Lange
7 af 7 Jonathan David McPherson i aktion på Tønders problematiske udendørsscene - den udsolgte festival slutter søndag aften. Foto: Per Lange
18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere