Trist: Verdensstjerne fejlede i Tivoli

Mø lignede en popkomet, der er ved at brænde ud, under rutinepræget koncert for 24.700 på Plænen

Mø har haft svært ved at lave hits uden hjælp fra Major Lazer, men publikum i Tivoli havde ikke glemt odenseaneren. Foto: Per Lange
Mø har haft svært ved at lave hits uden hjælp fra Major Lazer, men publikum i Tivoli havde ikke glemt odenseaneren. Foto: Per Lange

Mø, Tivoli, København, fredag 30. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Engang var det vist meningen, at Mø skulle redde dansk pop.

Nu har hun vist rigeligt med at redde sig selv.

Møs nyhedsværdi er for længst forduftet, og fynboen har strømlinet sin sound i en grad, så hun bare er blevet endnu en sangerinde i en overfyldt genre.

Se også: Jomfruens popknald: Fuser i Royal Arena

Sent fredag indtog hun Tivoli i graven mellem publikum og scenen. Mø var iført en bredskygget hat, der var nogenlunde ligeså flad, som størstedelen af de efterfølgende 80 minutter.

Det blev ikke en decideret dårlig koncert. Det er bare trist at opleve, hvordan Møs krøllede charme er blevet strøget ud efter seks år i showbusiness.

En anden galakse
Underholdningen på Plænen har hun leveret mere veloplagt de seneste somre på en anden græsplæne et andet sted i landet, og Karen Marie Ørsted fremstår simpelthen ikke oprigtigt interesseret i at være Mø længere. 

Selv med en rutinepræget præstation hæver hun sig dog over konkurrenterne herhjemme, men i forhold til Robyns opvisning på årets Roskilde Festival, så er svenskeren stjerne i en helt anden galakse end Mø.

Sangerinden fra Odense var i aktion fra klokken 22.00 til 23.20 i hjertet af København. Foto: Per Lange
Sangerinden fra Odense var i aktion fra klokken 22.00 til 23.20 i hjertet af København. Foto: Per Lange

Sidst i hendes sæt fik verdenshittet ’Lean On’ næsten de 24.700 til at smide hæmningerne, men som så ofte før var stemningen mat i Tivoli, hvor det virker, som om folk går til koncert, fordi der ikke er noget i fjernsynet.

Mø sang balladerne ’West Hollywood’ og ’Mercy’ med indlevelse, og de stod stærkest på en svag aften med jævne versioner af ellers velskrevne popsange som ’Kamikaze’, ’Pilgrim’ og ’Way Down’.

Floskler og vrøvl
Den 31-årige hitmager skulle naturligvis ud blandt publikum et par gange, og det er efterhånden mere bemærkelsesværdigt, hvis en entertainer formår at gennemføre en koncert uden at forlade scenen.

Mø havde ingen problemer med at leve op til sit image, for hun lignede en, der var kommet lidt hurtigt ud af døren. Hun havde heller ikke nået at finde på noget begavet at sige mellem numrene, så det blev ved de klodsede floskler, en masse, der var 'mega', og vrøvl med ugedagene.

- Den næste er en af mine favoritsange. Den handler om at feste, men det er jo lørdag, så det er vel ok med jer?

Se også: Hjemmesejr til landsbytossen

Publikum grinede, og Mø sang ’Red Wine’ med hjælp fra Soleima, der er en uspændende kopi af Mø, som efterhånden er en slidt kopi af Mø fra 2013.

Hun trænger til en pause fra Mø. Det gør vi andre også.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 16 
2 af 16 
3 af 16 
4 af 16 
5 af 16 
6 af 16 
7 af 16 
8 af 16 
9 af 16 
10 af 16 
11 af 16 
12 af 16 
13 af 16 
14 af 16 
15 af 16 
16 af 16 

Sætliste

1. Purple Like the Summer Rain

2. Imaginary Friend

3. I Want You

4. Kamikaze

5. Pilgrim

6. Get It Right

7. Red Wine

8. West Hollywood

9. Waste of Time

10. Glass

11. Nights With You

12. Nostalgia

13. Turn My Heart to Stone

14. Beautiful Wreck

15. Blur

16. Mercy

17. Way Down

18. Lean On

Ekstranumre

19. Never Wanna Know

20. Don't Leave

21. Final Song

101 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere