Uimodståelig: 152 cm sex og charme

Kylie Minogue serverede forførende fredagsunderholdning med få skønhedspletter i udsolgt Operaen 

Kylie Minogue på scenen i Italien tidligere på måneden - der var fotoforbud for danske medier i København. Arkivfoto: Splash/Ritzau Scanpix
Kylie Minogue på scenen i Italien tidligere på måneden - der var fotoforbud for danske medier i København. Arkivfoto: Splash/Ritzau Scanpix

Kylie Minogue, Operaen, København, fredag 23. november

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Kort inde i Kylie Minogues funklende koncert i København hvinede hun storsmilende:

- You’re so close!

Det var verdensstjernen heldigvis også.

Se også: Overdådig Kylie Minogue

Selv om den blot 152 centimer lille australier stadig er en stor entertainer, så har hun skiftet arenaer ud med koncertsale på en intimturné, der fyldte Operaen med et overstadigt publikum og herlig fredagsunderholdning.

Se også: Det bliver bare ikke større

Kylies karisma kan formentlig ses fra Mars, men den lyser immervæk stærkere tættere på, og hun var slet ikke til at stå for i et velsmurt show, som var en boblende cocktail af hitparade, kostumebal, homooptog og discocabaret.

- We love you! lød det flere gange fra salen. Med god grund.

Hit ud af hovedet
Til forskel fra Madonna, Nicki Minaj, Rihanna og alle de andre forfalder Kylie, der fyldte 50 i foråret, ikke til vulgariteter, men derfor kan man jo godt være sexet.

Da hun gled henover scenen i et sort læderoutfit til ’Slow’, var en fan på forreste række ved at gå ud af sit gode skind. Med god grund.

Se også: Party artig med intim Kylie

Til gengæld var en akavet ’Confide in Me’ slet ikke så æggende som studieversionen, og det nye arrangement af ’Can’t Get You Out of My Head’ røg for nemt ud af hovedet.   

Visuelt var seancen overvældende, men musikalsk fremstod den til tider undervældende.

Ikke desto mindre glimtede især ’Shelby ’68’, ’Wow’ og ekstranummeret ’Love at First Sight’ i et 110 minutter langt sæt, hvor omdrejningspunktet var miss Minogues utrolige showbizcharme, der hæver hende langt over Lady Gaga, Beyoncé, Taylor Swift og alle de andre og placerer divaen i en mere tidløs kategori med Dolly Parton, Cher og Barbra Streisand.   

Se også: Kylie i krise: Falmet skønhed

Kylies stemme er nogenlunde ligeså stor som hende korpus, men hun kvidrede nu ganske fortryllende, mens en trup af fantastiske dansere var med til at skubbe den pragtfulde skabning langt udover scenekanten.

Næste gang forfører hun forhåbentlig i Vega. Lille Vega.

Sætliste

1. Golden

2. Better the Devil You Know

3. In Your Eyes

4. A Lifetime to Repair

5. Confide in Me

6. Where the Wild Roses Grow

7. Shelby '68

8. Wow

9. Can't Get You Out of My Head

10. Slow

11. Kids

12. The One

13. Stop Me From Falling

14. Wouldn't Change a Thing

15. I'll Still Be Loving You

16. Especially for You

17. Lost Without You

18. All the Lovers

19. New York City/Raining Glitter/On a Night Like This

20. The Loco-Motion

21. Spinning Around

Ekstranumre

22. Love at First Sight

23. Dancing

176 kommentarer
Vis kommentarer