Usher: Spændt op til piger i Forum

Den detroniserede amerikaner var dygtig til at danse, men det kneb noget med resten

Usher Terry Raymond IV - entertaineren fra Texas startede sin europaturné i København. (Foto: Philip Davali)
Usher Terry Raymond IV - entertaineren fra Texas startede sin europaturné i København. (Foto: Philip Davali)

Usher, Forum, København, fredag 27. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Usher opnåede status af superstjerne som R&B’s førsteelsker i 00’erne, men de senere år har blandt andre Justin Timberlake, Drake og Pharrell Williams overtaget hans plads på alverdens pigeværelser.

7000 danskere - og det var langt overvejende tøser i mange aldre - har dog ikke glemt kærligheden til Usher, og her til aften valgte de tilmed at droppe ’X Factor’ for i stedet at tilbringe knap to timer med det amerikanske fænomen i Forum.

Hvad angår kvaliteten kunne de ligeså godt være blevet hjemme.

Se også: Mr. Lækker lagde London ned

Usher leverede et skingert spektakel af et show, der blinkede, larmede og skrattede uden nogensinde at blive vedkommende.

Som så mange andre i genren har den 36-årige entertainer fra Texas det elementære problem, at hans musik stræber efter en smækker og æggende sound, der er stort set umulig at få til at fungere i en arena med kummerlig akustik.

Ragede sig i skridtet
Så selv om han både ragede sig i skridtet, dansede labert og smilede flot, så lød det alt andet end lækkert.

Charmørens vokal stod så svagt, at hvis han havde sunget menuen fra caféen ovre på den anden side af Rosenørns Allé, så ville kun de mest håbløst forelskede fans have bemærket det.

Kvinderne var klart i overtal blandt de 7000 publikummer i Forum. (Foto: Philip Davali)
Kvinderne var klart i overtal blandt de 7000 publikummer i Forum. (Foto: Philip Davali)

Det var en af de aftener, hvor man ikke proppede ørepropper i ørene, fordi musikken var høj, man gjorde det, fordi den lød forfærdelig.

Sættet var uden flow samtidig med, at det paradoksalt nok fremstod som ét langt medley af Ushers adskillige hits.

Se også: Pharrell: Defekt fest i Forum

’Twisted’, ’Burn’, ’Yeah!’ og ’There Goes My Baby’ gjorde sig glimtvis en anelse bemærket i den intetsigende morads, men der er ikke noget at sige til, hun er skredet, hvis han roder ligeså meget derhjemme.

Lige nu hører den ’baby’ nok Justin Timberlake, Drake eller Pharrell Williams.

1 af 4 (Foto: Philip Davali)
2 af 4 (Foto: Philip Davali)
3 af 4 (Foto: Philip Davali)
4 af 4 Usher Terry Raymond IV - entertaineren fra Texas startede sin europaturné i København. (Foto: Philip Davali)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Diverse: 'If You're Going to the City: A Tribute to Mose Allison' (Fat Possum-album/Ude 29. november)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere