Er der noget, The Mavericks ikke kan?

Det skulle da lige være at spille en halvskidt koncert.

Onsdag var superbandet i København for første gang siden 1998. Det var ventetiden værd.

Vildt hovednavn vælter jysk festival

Som på Tønder Festival i fjor skulle de lige i gang, men så foldede d’herrer ellers formatet ud med storsmilende Raul Malo i centrum for en mestermusikalsk fiesta.

Overlegne: Mestrene gør det igen

Frontmandens skjorte var knappet op til navlen, og der var ingen smalle steder, da The Mavericks konsoliderede deres status som et storswingende orkester fra en anden og bedre musikverden.

Eller kort sagt Miamis boblende cocktail af kulturer.

Rutineret publikum
The Mavericks blander stadig rock’n’roll, pop, salsa, blues, R&B, soul, folkemusik, Tex-Mex, surf, ska og country med varme og charme til enhver lejlighed og er det fuldendte bryllupsband.

I stort set udsolgte Studie 2 i DR Koncerthuset stod de over for et publikum i guldbryllupsalderen, og der var flere gangstativer, krykker og kørestole end fans under 40.  

Billedgalleri af Per Lange

Det rutinerede publikum lagde en dæmper på festivitassen, men trods en noget ædruelig stemning i lokalet berusede The Mavericks med en suveræn indsats, der bare er en selvfølgelighed for ensemblet.

’Stories We Could Tell’, ’Rolling Along’ og en ustyrlig ‘As Long as There’s Loving Tonight’ var musikalsk Viagra til alderdommen, og den flamboyante leadguitarist Eddie Perez slog gnister på uforlignelig latinomanér som en blanding af tyrefægter og musketer under især ’Back In Your Arms Again’ og ’Come Unto Me’. 

Stjernestund: Sådan skal det gøres!

Malos croon funklede gennem balladerne ’Loving You’, ’O What a Thrill’ og Roy Orbisons ’Blue Bayou’, mens selveste Aksel Schiøtz så med fra salens væg og vistnok nikkede anerkendende.

Mod slut i et to timer langt sæt sprudlede ’All You Ever Do Is Bring Me Down’, men det er det sidste, The Mavericks gør.

Mestrene svigter aldrig. De swinger altid.