Utrolige søstre får folk til at besvime

Den amerikanske duo The Secret Sisters sang benene væk under Tønder med mageløse harmonier

Lydia og hendes storesøster Laura Rogers (til højre) var særdeles charmerende selskab i Tønder Festivals smukke spejltelt. Foto: Per Lange
Lydia og hendes storesøster Laura Rogers (til højre) var særdeles charmerende selskab i Tønder Festivals smukke spejltelt. Foto: Per Lange

The Secret Sisters, Bolero, Tønder Festival, fredag 24. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Da The Secret Sisters spillede mordballaden ’Mississippi’ på Tønder i går, besvimede en blandt publikum.

Fredag aften var søstrene fra den sagnomspundne musikby Muscle Shoals, Alabama tilbage på festivalens smukke intimscene, Bolero, men det var ikke kun på grund af faren for at dratte om, man holdt vejret under ’Mississippi’.

Laura og Lydia Rogers kvidrer nemlig vokalharmonier, så englene synger.

Se også: Vildt hovednavn vælter jysk festival

Duoen synger countrymusik, som den blev sunget i genrens tindrende guldalder i 1950’erne, og på fornem vis viderefører The Secret Sisters en tradition, der blev grundlagt af andre søskendepar som legendariske The Everly Brothers, The Louvin’ Brothers og The Stanley Brothers.

Drivende vemod
Tilsat gudfrygtig stemmepragt funklede ikke mindst ’Tennessee River Runs Low’, ’King Cotton’ og en fortolkning af ’Leavin' on Your Mind’, der oprindeligt blev udødeliggjort af ikonet Patsy Cline.

Endnu stærkere var imidlertid en version af klassikeren ’Make the World Go Away’, hvis drivende vemod løb lige i tårekanalerne.

Se også: Efter fadæse: Lukas fik revanche

Mellem sangene hakkede de to skønsangere herligt på hinanden, som søstre jo gør, og The Secret Sisters’ galgenhumoristiske sarkasme gav koncerten en underholdende vekselvirkning mellem det sørgmodige repertoire og vittig komik, der snildt matchede spydighederne fra festivalens faste indslag, Niels Hausgaard.

Når damerne var bedst, og det var de ofte, var de nærmest til at falde i svime over.

1 af 7 Foto: Per Lange
2 af 7 Foto: Per Lange
3 af 7 Foto: Per Lange
4 af 7 Foto: Per Lange
5 af 7 Foto: Per Lange
6 af 7 Foto: Per Lange
7 af 7 Lydia og hendes storesøster Laura Rogers (til højre) var særdeles charmerende selskab i Tønder Festivals smukke spejltelt. Foto: Per Lange
84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere