Kim Larsen er tilbage. Nationalhelten har aldrig været væk, men ånden i hans elskede repertoire forsvandt engang i 1990’erne.
Nu er det som om, Larsen har genfundet den.
Larsen i bedring midt om natten
På Jelling Musikfestival lyste han op en sen nattestund i maj, og under troubadourens turnépremiere i Greve cementerede han sit nyfundne engagement og nærvær gennem to veloplagte sæt.
Larsen, der fyldte 71 i søndags, har bestemt ikke revolutioneret sin gerning. Alt er som det plejer. Det er bare bedre.
Afløser gør forskel
Nøglen til Larsens opblomstring forekommer at være Jesper Rosenqvists beslutning om at skifte tjansen bag trommerne i Kjukken ud med en vinbutik i Vejle.
Afløseren Jens Langhorn, der har en fortid i Fielfraz, er langt mere musikalsk, og hans anderledes levende stil har givet Larsens gennemtærskede sange nyt liv.
Man kunne bestemt ikke mærke, at københavneren har spillet nøglenumre som ’Hva’ gør vi nu, lille du?’, ’This Is My Life’ og ’Langebro’ flere tusinde gange.
Derfor var det også ekstra frustrerende, at guitaristen Karsten Skovgaard vanen tro fik den gamle magi til at fordufte med skamløst kiksede soloer.
Sprødhed i lyden
Kapelmesterens slide på ’Huset med de 100 døre’ var til gengæld forbavsende klædelig, og generelt var ensemblets bøvede bodegaklang udskiftet med en forfriskende sprødhed i lydbilledet.
Et enkelt nyt nummer, der var inspireret af Larsens mor, bliver aldrig en evergreen, men det var ikke den eneste overraskelse, gubben rystede ud af skjorteærmerne.
Midt i første sæt, der var præget af flere skæve sangvalg, blev herlige ’Jacob den Glade’ såmænd hentet frem fra gemmerne - eller snarere hovedværket ’Værsgo’.
Man tager jo efterhånden Larsens enestående vokal for givet. Helt naturstridigt er det faktisk som om, at den pludselig er taget til i styrke, og han åbnede vitterlig gabet med manér på Portalen, hvor 1400 i den fyldte sal dog ikke virkede synderlig imponerede.
Folkets egen skyld
Tilsat vanlig kækhed kom det bramfrit - og en anelse stødt - fra den gode Flyvholm:
- Vi spiller lige en stille en mere, så I kan snakke videre.
Kim Larsens pladesalg styrtdykker
En regulær opsang blev det også til. Som optakt til ’Her står jeg’ serverede han en svada i stil med:
- Det er ikke politikerne og politiet, den er gal med. Det er folket. Vi skal opføre os ordentligt og ikke bedrage hinanden.
Larsen går stadig stivbenet på scenen med stok, og han gennemførte koncerten siddende. Alligevel markerede turstarten en oprejsning for den på godt og ondt bundstædige ener, der mod slut proklamerede følgende:
- De kan fylde verden med had og mistro, men ’Rabalderstræde’ overgiver sig aldrig.
Det gør Larsen heller ikke.
