Vanvid: Hovednavn var helt gakgak

Anarkisterne i genopstandne System of a Down leverede veloplagt nostalgi på Copenhell  

Serj Tankian fra amerikanske System of a Down, hvis medlemmer har armenske rødder. Foto: Per Lange
Serj Tankian fra amerikanske System of a Down, hvis medlemmer har armenske rødder. Foto: Per Lange

System of a Down, Helviti, Copenhell, København, torsdag 22. juni

Trods en drivvåd vejrudsigt blev Copenhell skånet for de forventede vandmasser på førstedagen af årgang 2017, men det dryppede, netop da festivalens ubestridte hovednavn, System of a Down, indtog Refshaleøen klokken 22.35.

Det blev dog ikke rigtig til noget med regnen under showet. Men System of a Down kan man regne med.

Uden at overanstrenge sig foldede en af den moderne metals vægtigste navne ubesværet formatet ud, og gennem 85 minutter frem til midnat lød de fornemt i et flot kontrolleret lydbillede.

Legender: 36 år med had, druk og død

Seancen markerede den californiske kvartets første danske festivalkoncert og samtidig deres første besøg herhjemme siden den mindeværdige koncert i Valby Hallen anno 2005.

Dengang var System of a Down fremtiden, men på Copenhell var det som at stikke poterne i en lun tidslomme, når virtuoserne, der ikke har udsendt et album i tolv år, leverede ’Violent Pornography’, ’Aerials’ og hittet ’Chop Suey!’, som uundgåeligt fremkaldte fællessang. 

Kompleks og spastisk
Tidligere på dagen blev heavyfolket introduceret til hiphop af Prophets of Rage, og sent torsdag legede System of a Down såmænd med disco, da de lige citerede Donna Summers klassiker ’I Feel Love’ under ’Psycho’.

Den slags oplever man ikke, når Iron Maiden underholder.

Anarkisterne i System of a Down har mere tilfælles med Frank Zappa, Primus og Rush, og deres respektløse omgang med metals konventioner resulterede i en gakket og pilskæv optræden med ’B.Y.O.B.’ som et svimlende højdepunkt mod slut.

Knap så skægt: Den forkerte død

Med sanger Serj Tankian og guitarist Daron Malakian som galionsfigurer beherskede gruppen deres komplekse og nærmest spastiske kompositioner tilsat knusende selvfølgelighed, men Helviti virkede lidt for stor til, at ekvilibristerne flækkede hovedscenen.

Himlen over Helvede delte sig til gengæld i et skybrud tre kvarter efter, System of a Down havde mindet om, at de er sjældne som knastørre dage på Copenhell.

Copenhell fortsætter fredag og lørdag med blandt andre Opeth, Slægt og Slayer. Foto: Per Lange
Copenhell fortsætter fredag og lørdag med blandt andre Opeth, Slægt og Slayer. Foto: Per Lange
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær