Vanvid i Vega: Fastelavn på svampe

Kaotisk koncert med psykedeliske The Flaming Lips, der savner overblik og fornyelse  

Wayne Coyne i centrum for amerikanske The Flaming Lips, der har syret helt ud siden 1983. Foto: Polfoto
Wayne Coyne i centrum for amerikanske The Flaming Lips, der har syret helt ud siden 1983. Foto: Polfoto

The Flaming Lips, Store Vega, København, onsdag 25. januar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

The Flaming Lips’ frontmand Wayne Coyne er lige blevet 56, men han har stadig entusiasme som en på 16. Hans overblik er dog desværre ikke blevet bedre med årene.

Fantasten og hans smålegendariske orkester fra Oklahoma City var for 117. gang i Danmark med deres gakkede totaloplevelse af et afsporet rockshow, og denne gang var der for meget børnehave og for lidt voksenunderholdning i løjerne.

Se også: Legestue for syrehoveder

Et udsolgt Store Vega tog varmt imod The Flaming Lips, men det blev en underligt lunken aften, hvor bandets ukuelige optimisme, farvestrålende gøgl og nytårsaften-attitude ikke var nok til at aflede opmærksomheden fra problemerne i et rodet sæt uden flow.

Coyne punkterede sin ballonfest med alt for megen snak mellem numrene, og modsat var hans sangstemme for svag til at komme til orde i spidsen for The Flaming Lips psykedeliske freakrock.

Det garvede orkester var på scenen fra klokken 21.10 til 22.50 i Store Vega. Foto: Polfoto
Det garvede orkester var på scenen fra klokken 21.10 til 22.50 i Store Vega. Foto: Polfoto

I et lydbillede domineret af spacede keyboards magtede gruppen som så ofte før sjældent at ramme den overvældende tone fra deres kalejdoskopiske pladeproduktioner af sparringspartneren Dave Fridmann.

Men der var slående undtagelser i form af ’There Should Be Unicorns’ og ’How??’ fra veteranernes fortrinlige nye album, ’Oczy Mlody’, men ellers mindede sætlisten for meget om sommerens trip på Heartland Festival.

Se også: Nærkontakt på Fyn: Var det en ufo?

Spektaklet har mistet overraskelsesmomentet, og alligevel er det altså muntert, når Coyne kravler ind i sin oppustelige boble og tager på endnu en udflugt henover publikums udstrakte hænder til tonerne af David Bowies ’Space Oddity’.

Musikalsk blev det imidlertid til for lidt, men kan man bare ikke få nok af konfetti, kostumer og fastelavn på svampe, så er The Flaming Lips altså stadig bandet, der får en til at føle sig som en teenager.  

The Flaming Lips besøgte Danmark for første gang tilbage i sommeren 1987. Foto: Polfoto
The Flaming Lips besøgte Danmark for første gang tilbage i sommeren 1987. Foto: Polfoto
 

1 af 4 Foto: Polfoto
2 af 4 Foto: Polfoto
3 af 4 Foto: Polfoto
4 af 4 Wayne Coyne i centrum for amerikanske The Flaming Lips, der har syret helt ud siden 1983. Foto: Polfoto
7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere