Vanvid på festival: 44.000 blev væk

Skunk Anansie var seneste offer for Tinderbox' alt andet end velbesøgte koncerter om eftermiddagen

51-årige Deborah ’Skin’ Dyer i spidsen for engelske Skunk Anansie, som svedte forgæves i den odenseanske sommersol. Foto: Per Lange
51-årige Deborah ’Skin’ Dyer i spidsen for engelske Skunk Anansie, som svedte forgæves i den odenseanske sommersol. Foto: Per Lange

Skunk Anansie, Rød Scene, Tinderbox, fredag 28. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Så var den gal igen.

Da Skunk Anansie åbnede enorme Rød Scene på Tinderbox fredag eftermiddag, stod, sad og lå der vel omkring 1000 mennesker og dasede i solen.

Der er plads til 45.000 på festivalpladsen. Og det er der stort set dagligt ifølge arrangøren.

Se også: Fadæse: Hovednavn helt til grin

44.000 valgte altså at blive hjemme. Eller at gå i baren.

Lignende seancer er blevet ret almindelige på Tinderbox’ aarhusianske søsterfestival, NorthSide, og da den odenseanske storesøster slog portene op i går, var der i omegnen af 100 (hundrede!) foran Blå Scene, mens den argentinske rapper Khea underholdt.

Komplet malplacerede
De meningsløse optrin er naturligvis ikke godt for noget. Slet ikke for musikken.

Det var en umulig opgave for Skunk Anansie, der fremstod komplet malplacerede.

Udover at de optrådte for en tom græsplæne, så var det alt for tidligt på dagen og knap 25 år for sent i rockgruppens karriere.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 13 
2 af 13 
3 af 13 
4 af 13 
5 af 13 
6 af 13 
7 af 13 
8 af 13 
9 af 13 
10 af 13 
11 af 13 
12 af 13 
13 af 13 

Skunk Anansies succes midt i 1990’erne føltes som lysår borte, men anført af karakteristiske Deborah ’Skin’ Dyer forsøgte bandet fra Brixton i det mindste at få det bedste ud af en håbløs situation. Det lykkedes ikke rigtigt.

De ville vist gerne knalde en knytnæve i fjæset på festivalen. Det endte med en lussing, der ramte forbi.

Skin var indledningsvis klædt i en mærkelig solhat, som hun da hurtigt smed sammen med sine hæmninger.

Se også: Verdensstjerne saboteret på Fyn

Sangerinden opfordrede til opstand mod blandt andet sexisme og Brexit, men de politiske paroler prellede af på det henslængte publikum. Kun et forbud mod fadøl ville nok kunne få segmentet op af campingmøblerne.

Skin forklarede, at det var Skunk Anansies første koncert i et par år, og samspillet var da heller ikke helt stramt, men til trods for hendes noget ustadige stemmeføring, så havde gamle ’Hedonism (Just Because You Feel Good)’, ’Intellectualise My Blackness’ og ’Weak’ en vis gennemslagskraft.

Mod alle odds. Dem var der en hel del af.   

Fremmødet foran Tinderbox' hovedscene få minutter før, Skunk Anansie krængede sjælen ud. Foto: Per Lange
Fremmødet foran Tinderbox' hovedscene få minutter før, Skunk Anansie krængede sjælen ud. Foto: Per Lange
 

173 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere