Vanvid: Selvmord af U2 i Royal Arena

Verdensstjernerne spillede alt for mange nyere numre under uinspireret show foran 16.000 på Amager

58-årige Bono alias Paul David Hewson i spidsen for irske U2, der var på scenen i København fra klokken 20:25 til 22:35. Foto: Per Lange
58-årige Bono alias Paul David Hewson i spidsen for irske U2, der var på scenen i København fra klokken 20:25 til 22:35. Foto: Per Lange

U2, Royal Arena, København, lørdag 29. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Da U2 optrådte i Berlin tidligere på måneden mistede Bono pludselig stemmen. Næsten ligeså uventet forsvandt gruppens format omkring årtusindskiftet, og de har ikke genfundet det siden.

Lørdag 29. september blev heller ikke dagen, hvor U2 hævede sig over de seneste årtiers middelmådighed.

Se også: U2 er færdige: Kan ikke mere

Under det første af weekendens to udsolgte shows i Royal Arena lød de garvede gutter fra Dublin dvaske som en anakronisme, der simpelthen er slidt ned til scenegulvet, og op mod et højteknologisk sceneshow blev U2’s musikalske mathed sat eftertrykkeligt i relief.

Veteranerne gjorde ikke opgaven nemmere ved at spille alt for mange af deres alt for svage nyere numre. Det virkede nærmest selvmordsagtigt, at de valgte hele seks sange fra sidste års intetsigende ’Songs of Experience’.

En uforløst oplevelse
Under ‘Lights of Home’, ’You're the Best Thing About Me’ og afsluttende '13 (There Is a Light)' føltes det som at se et tilfældigt opvarmningsband og ikke et af planetens største rockbands. Det har de i hvert fald været.

Hæderlige versioner af ’I Will Follow’, ’Sunday Bloody Sunday’ og ’Pride (In the Name of Love)’ fik folk på siddepladserne op at stå, men klenodierne har vi hørt meget mere medrivende. Der var popcornduft i luften i stedet for magi.

Se også: Utroligt: Katastrofe for U2

U2 har ikke optrådt i Danmark siden 2010 og ikke i København siden 2005, og tusindvis af fans fra dengang U2 betød noget var tydeligvis indstillet på mindeværdig lørdagsunderholdning med ungdomsårenes idoler, men det blev en uforløst oplevelse.  

Verdensstjernernes politiske paroler og forsøg på at fortælle egen historie med animeret pauseunderholdning og Bonos anekdoter var underligt påklistrede i et abrupt show, der dog var visuelt imponerende, hvilket U2 jo har tradition for.

Fra scenekanten omtalte Bono en overgang sin mangeårige danske veninde Helena Christensen. Foto: Per Lange
Fra scenekanten omtalte Bono en overgang sin mangeårige danske veninde Helena Christensen. Foto: Per Lange

Hverken udstyrsstykkets gigantiske bro, der strakte sig langt ud i salen, den superskarpe megaskærm eller konfettiregnen kunne dog aflede opmærksomheden fra det faktum, at U2 ikke formåede at tvinge nerve og nærvær ind i et ellers massivt lydbillede med bund og bid.

Bono uden karisma
Fra den efterhånden obligatoriske intimscene midt i Royal Arena vækkede ’Vertigo’ den i perioder ret modløse forsamling, men generelt bar kvartettens samspil præg af, at det er ved at være nogle år siden, de bekymrede sig om, hvor pengene til den næste Guinness skulle komme fra.

Undtagelsesvist glimtede rigt melodiske ’Summer of Love’, der er højdepunktet på ’Songs of Experience’, og atmosfæremættede ‘Cedarwood Road’ fra fire år gamle ’Songs of Innocence’ var også tiltalende, uden man ligefrem glemte tid og sted.

Se også: U2 i Royal Arena: Sådan gik det - galt

Sætlisten ignorerede fuldstændigt ’The Joshua Tree’, som U2 turnerede med i fjor i anledning af, det var 30 år siden, klassikeren udkom, og nu har de tilsyneladende behov for at lægge fortiden bag sig og være relevante i nutiden. Det lykkedes ikke.

Se også: U2-album er 'ødelæggende'

Bono havde engang publikum i sine hule hånd. Nu falder de igennem hans fingre. Han havde karisma som sikkerhedsvagterne.

Sangeren har imidlertid fået det meste af stemmen tilbage, men U2 famler stadig rundt efter deres format. Intet tyder på, de nogensinde finder det igen. 

U2 på deres intimscene midt i Royal Arena, hvor det storsælgende orkester spiller påny søndag. Foto: Per Lange
U2 på deres intimscene midt i Royal Arena, hvor det storsælgende orkester spiller påny søndag. Foto: Per Lange

Sætliste

1. The Blackout

2. Lights of Home

3. I Will Follow

4. All Because of You

5. Beautiful Day

6. The Ocean

7. Iris (Hold Me Close)

8. Cedarwood Road

9. Sunday Bloody Sunday

10. Until the End of the World

11. Elevation

12. Vertigo

13. Even Better Than the Real Thing

14. Acrobat

15. You're the Best Thing About Me

16. Summer of Love

17. Pride (In the Name of Love)

18. Get Out of Your Own Way

19. New Year's Day

20. City of Blinding Lights

Ekstranumre

21. One

22. Love Is Bigger Than Anything in Its Way

23. 13 (There Is a Light)

1 af 13 Foto: Per Lange
2 af 13 Foto: Per Lange
3 af 13 Foto: Per Lange
4 af 13 Foto: Per Lange
5 af 13 Foto: Per Lange
6 af 13 Foto: Per Lange
7 af 13 Foto: Per Lange
8 af 13 Foto: Per Lange
9 af 13 Foto: Per Lange
10 af 13 Foto: Per Lange
11 af 13 Foto: Per Lange
12 af 13 Foto: Per Lange
13 af 13 58-årige Bono alias Paul David Hewson i spidsen for irske U2, der var på scenen i København fra klokken 20:25 til 22:35. Foto: Per Lange
209 kommentarer
Vis kommentarer