Verdensstjerne amputeret i Aarhus

Hitmageren Pharrell Williams manglede sin labre vellyd, da N.E.R.D holdt gigantisk fest på NorthSide

Pharrell Williams har sat sit præg på 'Blurred Lines', 'Get Lucky', 'Happy' og mange andre af de senere års største verdenshits. Foto: Per Lange
Pharrell Williams har sat sit præg på 'Blurred Lines', 'Get Lucky', 'Happy' og mange andre af de senere års største verdenshits. Foto: Per Lange

N.E.R.D, Green Stage, NorthSide, Aarhus, fredag 8. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Pioneren Pharrell Williams har revolutioneret popmusikken med enormt kreative studieproduktioner, men han har åbenlyse problemer med at overføre sin sofistikerede sound til scenekanten.

Det lykkedes hverken på Roskilde Festival eller i hovedstadens Tivoli og Forum, og tidligt fredag aften på NorthSide var der også grus i maskineriet, mens den 45-årige amerikaner ramte Aarhus som en tredjedel af N.E.R.D.

Se også: Superstjerne skabte kaos i Tivoli

Gruppen samlede en gigantisk skare ved Green Stage, hvor der blev festet godt igennem, selvom N.E.R.D sjældent hævede sig over niveauet for et gennemsnitligt funkrockrapband.

I et hektisk og højenergisk sæt på 55 minutter savnede trioen de markante sange, der kan samle en festivalplads, men den kåde folkemængde var vist ret ligeglad, så ungdommen gik bananas trods abefestens jævne versioner af ’Brain’, ’Rockstar’ og ’Lapdance’.  

Se også: Phucked up phest med Pharrell

N.E.R.D holdt sig unægtelig ikke tilbage, når det gjaldt billige partytricks, så spændstige dansere knaldede røvballerne op i fjæset på festivalfolket, der i skamløs grad blev opfordret til at slippe hæmningerne under diverse sanglege.

Williams animerede flokken til at crowdsurfe, vifte med armene, skråle med, sætte sig ned og så hoppe samt at hoppe uden at sætte sig ned først. Stjernen inviterede selvfølgelig også to overstadige fans op på scenen, og elegant fik han det til at se ud som om, at det var en spontan idé.

En kæmpe fest. En lille koncert.

1 af 13 Foto: Per Lange
2 af 13 Foto: Per Lange
3 af 13 Foto: Per Lange
4 af 13 Foto: Per Lange
5 af 13 Foto: Per Lange
6 af 13 Foto: Per Lange
7 af 13 Foto: Per Lange
8 af 13 Foto: Per Lange
9 af 13 Foto: Per Lange
10 af 13 Foto: Per Lange
11 af 13 Foto: Per Lange
12 af 13 Foto: Per Lange
13 af 13 Pharrell Williams har sat sit præg på 'Blurred Lines', 'Get Lucky', 'Happy' og mange andre af de senere års største verdenshits. Foto: Per Lange
14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere