Annonce:
Annonce:

100.000 får varmetillæg: Børge er nervøs

Der er 100.000 husstande, der får tilskud fra det offentlige til varmeregningen. Én af dem er Børge, der nu er pivnervøs for, om hans tilskud stiger, når varmeregningen stiger. Eller om hans økonomi braser sammen 

Højere priser på energi rammer danskere. Er du klar til vinteren? Privafoto
Højere priser på energi rammer danskere. Er du klar til vinteren? Privafoto
Annonce:
Følg nationen!

- Nu hører vi, at energipriserne stiger voldsomt over hele EU.

- Og mit varmeværk siger, at de skal betale 20 gange mere for gassen, end de plejer.

- Jeg får selv varmehjælp fra det offentlige - er pensionist, 81 år.

Energipriser på himmelflugt: - I bærer selv ansvaret!

Energichok: 'Forbered dig på dyr vinter'

Mit varmetillæg er vigtigt
Sådan skriver Børge R til nationen! om de energipriser, der lige skaber ramaskrig over det meste af Europa. Og den varmeregning han frygter kan smadre hans økonomi, når den lander om en måneds tid.

Annonce:

Børge har forsøgt at spørge kommunen, om der er nogen, der har tænkt på ham og andre pensionisters varmeregninger, men svaret var nej. Nu håber han, at hans opråb her kan få de ansvarlige til at vågne op. Hans brev - som nationen! har bedt Udbetaling Danmark, der står for varmetilskuddet, om at kommentere - fortsætter nemlig således: 

Har ikke mange penge
- De 4000-5000 jeg får er altså vigtige i mit budget.

- Jeg er enlig, og har ikke mange penge i forvejen, og da varmehjælpen jo bliver beregnet ud fra de seneste tre års varmeregninger, så får jeg nu et ordentlig gok på den næste varmeregning

- Hvad gør jeg.

Hvem kan hjælpe os?
- Og kan nationen! ikke sørge for, at vi får noget hjælp, skriver Børge, og nationen! har spurgt Udbetaling Danmark, hvor mange der får varmetillæg, og om de har et godt råd til pensionister, der nu får varmeregninger, der er vokset voldsomt i forhold til sidste år?

Og det svarer Udbetaling Danmark på sådan her:

- Der bliver udbetalt varmetillæg til godt 100.000 husstande månedligt.

Annonce:

- Varmetillægget afhænger bl.a. af den udgift, som pensionisten har til varme. Det betyder, at hvis udgiften stiger, vil tillægget alt andet lige også stige.

Til december kan man fortælle os om regningen er vokset
- I årsbrevet til pensionisterne, som udsendes i starten af december, gør Udbetaling Danmark blandt andet modtagerne opmærksomme på, at de skal give os besked, hvis der sker ændringer i de oplysninger, de har givet os.

- Det betyder, at man skal give os besked, hvis varmeudgiften er steget eller faldet væsentligt. Ændringen kan nemlig have betydning for, hvor meget man kan få i varmetillæg, skriver Udbetaling Danmark, men hvordan ser din varmeregning ud?

OBS: Er du en af dem, der modtager varmetillæg fra Udbetaling Danmark, må du gerne skrive på denne mail, og fortælle, hvad de stigende energipriser betyder for din økonomi.  

Så meget kan du få i varmetillæg

Du kan søge om varmetillæg, hvis du er folkepensionist eller tilkendt førtidspension før 2003, uanset om du er lejer eller ejer.

Udbetaling Danmark beregner, hvor meget du kan få i varmetillæg ud fra dine varmeudgifter de sidste tre år og din personlige tillægsprocent.

Du kan få dækket den del af dine varmeudgifter, der er større end:

5400 kr. om året, hvis du er enlig (2021)

8100 kr. om året, hvis du er gift/samlevende (2021)

Du kan dog kun få dækket varmeudgifter op til 22.500 kr. om året (2021). Er I mere end to voksne i husstanden, sættes maksimum op med 6700 kr. (2021) pr. person over 18 år ud over jer to.

Kilde: Borger.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: