1000 øl smidt ud: Skralder bed lås op

Jeg tager min tang og bider låsen over, og da vi kigger i containeren, ser vi bare massevis af gode drikkevarer, fortæller superskralderen Fabian om de 1000 øl, han 'fandt' i Dagrofa Viborgs affaldscontainer og deler ud i dag til studerende ved CBS.

Selv en rutineret skralder som Fabian Vennekilde kan blive chokeret over hvad der smides ud. - Jeg har aldrig i mit liv set så mange gode drikkevarer, som der lå lige der, siger han. Læservideo

- Jeg blev vækket søndag natten.

- Det var nogle skraldere fra Viborg, der ville vise mig en video med en container fyldt med øl og sodavand.

- Jeg ser den og konstaterer, at det her … det er alvorligt.

Vi kører ind i industriområdet
- Vi får også at vide at containeren er aflåst og at der ikke er nogen, der kan komme ind i den.

- Dagen efter kører vi så mod Viborg, og da vi ankommer kører vi ind i et industriområde og ser den store bygning, hvor der står Dagrofa.

Sådan indleder den uofficielle Danmarksmester i skrald, Fabian V et brev til nationen! om varer, der i hans øjne ikke skal smides ud – men bliver det alligevel.
Du kender Fabian fra nationen!-baskere som '100 flasker Heinz i container: Alle er velkomne' og Piger fik chok: Gik om bag Sportmaster, men nu synes virkelig der er grund til at blive forarget. For hvem kan finde på at smide øl ud – selv om de gået 14 dage over tiden. Nationen! har sendt det spørgsmål videre til Dagrofa, som svarer nedenfor. Fabians brev fortsætter nemlig således:

Tager min tang og bider låsen over
- De to skraldere fra dagen før venter på os, og jeg tager min tang og bider låsen over.

- Da vi åbner containeren og kigger ind, ser vi bare massevis af gode brugbare varer.

- Jeg har aldrig i mit liv set så mange gode drikkevarer, som den der lå lige der.

- Og der var intet galt med dem, de lå stadig i kasser. Deres eneste fejl var at de var mindst holdbare til 25.5.

Dybt chokerende
- Det var dybt chokerende!

- Vi tager så alle de gode varer og fylder dem ind i bilen og vender snuden hjem.

- Og nu vil vi på fredag kl. 16.00 lave en gratis fredagsbar ved CBS på Frederiksberg, skriver Fabian, der også har sendt video med af en del af sit container-fund. Han mener selv at der er cirka 1000 øl.

Usædvanlig situation
Dagrofa har set både brev og video og koncernkvalitetschef Karin Frøidt, har denne kommentar:

- Normalt bliver drikkevarer solgt før udløbsdato, men under Corona-krisen har hoteller, restauranter og cafeer holdt lukket, og derfor er dette en usædvanlig situation.

- Vi sælger ikke varer, der er gået over 'bedst før' dato, da der er stor risiko for, at de smager dårligt og kvaliteten er forringet.

- Her er der tale om en Foodservicebutik, som sælger varer til hoteller,  restauranter og cafeer.

Ansvar får kunder - kan pludselig få det dårligt
- De har også et ansvar overfor deres kunder ift. smag, kvalitet, eller hvis kunden pludselig får det dårligt.

- Dagrofa Foodservice har en samarbejdsaftale med Fødevarebanken, så de får mad, der ikke bliver solgt, men Fødevarebanken tager heller ikke imod varer, der er gået over dato eller varer med alkohol, skriver Dagrofa, men hvad siger du?

639 kommentarer
Vis kommentarer